Sunshine TourZander Lombard vandt Sunshine Tour Order of Merit 2018-19

Zander Lombard vandt Sunshine Tour Order of Merit 2018-19

Den sydafrikanske Sunshine Tour har færdigspillet 2018-19 sæsonen med Zander Lombard som vinder af Order of Merit ranglisten foran Justin Harding. En rangliste Anders Hansen vandt i 2009.

Zander Lombard blev kun nr. 38 ud af de 40 deltagere i Tour Championship, som blev vundet af Jean-Paul Strydom, men allerede inden sæsonfinalen kunne Lombard ikke hentes på Order of Merit.

24-årige Zander Lombard vandt Vodacom Origins på Sunshine Tour i august 2018, men vinder primært ranglisten takket være sin delte 3. plads i Alfred Dunhill Championship, der blev vundet af David Lipsky.

Flere har tjent mere på Sunshine Tour end Lombards godt 2,1 mio. ZAR svarende til knap 1 mio. danske kroner, men de har ikke spillet de påkrævede seks turneringer for at tælle til ranglisten.

Lombard har primært spillet på Europa Touren siden 2016, og sluttede på en delt førsteplads på Tourskolen i november.

Sunshine Tour Order of Merit 2018-19, resultat

Har kvalificeret sig til The Open

Som en ekstra bonus for Order of Merit sejren har Zander Lombard kvalificeret sig til The Open 2019, som spilles på Royal Portrush Golf Club fra den 18. – 21. juli.

Han har deltaget i The Open to gange tidligere med en 66. plads i 2016 og en 67. plads i 2018.

Skal mindst spille seks turneringer

For at tælle til Sunshine Tour Order of Merit ranglisten skal man, udover selvfølgelig at være medlem, også spille mindst seks turneringer i sæsonen.

De suverænt største turneringer Alfred Dunhill Championship, der vundet af David Lipsky, South African Open hosted by the City of Johannesburg vundet af Louis Oosthuizen, og Afrasia Bank Mauritius Open at Anahita, der blev vundet af Kurt Kitayama.

De tre turneringer var også tællende til Europa Touren, og førstepræmien i hver af de tre var større end Zander Lombards samlede indtjening i hele sæsonen. Hverken Lipsky, Oosthuizen eller Kitayama tæller dog på ranglisten.

Anders Hansen vandt Order of Merit 2009

Som den hidtil eneste Europæer vandt Anders Hansen Sunshine Tourens Order of Merit 2009. Anders spillede primært på Europa Touren, men vandt Joburg Open, der var tællende på begge tours. Han spillede de dengang påkrævede fem turneringer på Sunshine Tour, og vandt ranglisten.

Bortset fra Anders’ sejr er Sunshine Tourens Order of Merit udelukkende blevet vundet af spillere fra Sydafrika og Zimbabwe siden begyndelsen i 1972.

Mark McNulty fra Zimbabwe har vundet ranglisten hele ni gange, Charl Schwartzel har vundet fire gange, mens Gary Player, Ernie Els, Darren Fichardt og George Coetzee har vundet Order of Merit to gange.

Anders Hansen efter sejren i Joburg Open 2009 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk