Will Zalatoris lavede hole-in-on på 14. hul under anden runde af Genesis Invitational og vandt to biler, for der var også en til caddien.
På det 168 meter lange par-3 hul landede bolden perfekt før huller og rullede ligeså stille i, som man kan se det i videoen ovenfor. Og så var der ikke stille på teestedet og blandt tilskuerne.
Som præmie for den hole-in-one vandt Will Zalatoris en Genesis GV80, mens hans caddie vinder Genesis Electrified GV70, der som navnet antyder er en elbil.
Det var i øvrigt en Genesis GV80 som Tiger Woods kørte i under sit solouheld i 2021, og han er trods alt nok glad for den store bils 10 airbags, for selvom han fortsat er mærket af ulykken, så kunne det være gået meget værre.
Will Zalatoris gik anden runde i -1, og efter -5 i første runde er han nr. 6 i -6 inden finalerunderne.
Genesis er Hyundais luksusmærke
Genesis er titelsponsor, og det er et luksuriøst bilmærke, som vi dog ikke umiddelbart kan købe i Danmark, selvom det kan købes i andre europæiske lande. Genesis er Hyundais luksusmærke, der begyndte som en Hyundai model men som i 2015 blev et selvstændigt mærke med den første bil på markedet i 2017. Men altså endnu ikke i Danmark, hvor sydkoreanske Hyundai ellers er meget populær.
Biler til de første – hver dag – og til vinderen
Som oftest er der en hole-in-one præmie til den første under turneringen, som laver hole-in-one på et givent hul. Men her er det den første hver dag, som får en bil til sig selv og sin caddie. Det gælder også på 16. hul, hvor spilleren får en Genesis GV70 og caddien en Genesis GV60.
Vinderen af turneringen får også en bil i form af 2025 modellen Genesis GV80 Coupe. Og så er der også lige en præmiecheck på 4 mio. $ til vinderen af 20 mio. $ turneringen.
Sebastian Cappelen vandt Garia biler under Made in Denmark
Indimellem er der både hole-in-præmier til både spiller og caddie. Det var der også under Made in Denmark 2016, hvor Sebastian Cappelen vandt en Garia til sig selv og en til caddien.
discovery+ og Eurosport 2 sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.