PopulærtDP World TourYoung og McIlroy i førerbolden men det kan stadig blive dansk sejr...

Young og McIlroy i førerbolden men det kan stadig blive dansk sejr i Dubai

Flere danskere spiller fortsat med om sejren i Hero Dubai Desert Classic, som Cameron Young fører med to slag inden finalerunden. Rasmus Højgaard er bedste dansker på en 4. plads og fem slag fra førstepladsen i årets første Rolex Series turnering, men med en runde i -9 viste Rory McIlroy, at der kan scores lavt på Emirates GC.

Efter første runde var Rasmus Højgaard på en delt førsteplads, og efter anden runde delte han og Nicolai Højgaard 4. pladsen med Thorbjørn Olesen på en 7. plads.

Højgaard tvillingerne spillede sammen i tredje runde, og den duel vandt Rasmus med en runde i -2, hvilket giver ham en 4. plads i -9. Med en runde i -1 er Thorbjørn Olesen et slag efter på en 7. plads i -7, mens Nicolai Højgaard gik +1 og faldt tilbage til en 10. plads i -6.

Søndag skal Rasmus Højgaard spille sammen med Joaquin Niemann med start kl. 09:21 dansk tid.

Søren Kjeldsen var lørdagens bedste dansker med en runde i -3, så han begynder finaledagen som nr. 17 i -5. Marcus Helligkilde er nr. 51 i par efter en runde i +2, Jeff Winther nr. 61 i +1 hvilket også var hans score for dagen, mens Niklas Nørgaard gik +4 og faldt tilbage til en 67. plads i +2.

Thomas Bjørn og amatøren Frederik Kjettrup, der var med på invitationer, missede cuttet. Bjørn, der vandt turneringen i 2001, skrev efterfølgende på X, at det formentlig var sidste gang, at han deltog i turneringen som havde givet ham så mange gode oplevelser.

Cameron Young fører med to slag

Efter -8 i anden runde førte Cameron Young med tre slag i -13 inden finalerunderne. Han var +2 efter for-ni, men tre birdies på bag-ni gav en runde i -1, så han fører i -14 foran Rory McIlroy og Adrian Meronk i -12.

Rasmus Højgaard deler 4. pladsen i -9 med Haotong Li, der kun klarede cuttet i to af 20 DP World Tour turneringer i 2023! Haotong Li tjente kun 18.000 € i 2023 sæsonen og blev nr. 238 på Race to Dubai ranglisten, men han har stadig vinderkategori 3 på DP World Tour efter sin sejr i BMW International Open 2022. I 2021 klarede han også kun cuttet i to af 16 turneringer.

McIlroy og Niemann inspirerede hinanden 

McIlroy var dagens bedste med en runde i -9. Han spillede med LIV Golf spilleren Joaquin Niemann, der vandt ISPS Handa Australian Open i december, og de to inspirerede hinanden. Niemann var dagens næstbedste med en runde i -5, som giver ham en 6. plads i -8, og han skal som nævnt spille finalerunden med Rasmus Højgaard.

Tommy Fleetwood, der vandt i sidste uge, er nr. 7 i -7, Adam Scott nr. 10 i -6, Ryan Fox nr. 19 i -4, Tyrrell Hatton nr. 30 i -3 og Brian Harman nr. 67 i +2.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Hero Dubai Desert Classic, leaderboard

Søren Kjeldsen under Hero Dubai Desert Classic 2024 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk