Wyndham Clark vandt US Open 2023 på Los Angeles Country Club foran Rory McIlroy og Scottie Scheffler. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Efter tredje runde delte Rickie Fowler og Wyndham Clark føringen i -10 foran Rory McIlroy i -9 og Scottie Scheffler i -7.
Ingen stak af fra feltet, og med bogeys på 15. og 16. hul vandt Wyndham Clark i -10 foran Rory McIlroy i -9 og Scottie Scheffler i -7. Alle tre gik finalerunden i par, og særligt McIlroy og Schefler vil være skuffede over, at de ikke fik lagt større pres på Clark.
McIlroy begyndte finalerunden med en birdie på 1. hul, men det blev dagens eneste for ham, og han lavede bogey på 14. hul.
Cameron Smith blev nr. 4 i -6 foran Tommy Fleetwood, Min Woo Lee og Rickie Fowler på en delt 5. plads i -5. Fowler spillede rigtig godt og solidt de første tre dage, men afsluttede med en runde i +5.
Tom Kim og Harris English delte 8. pladsen i -4 foran bl.a. Jon Rahm, Xander Schauffele, Dustin Johnson og Austin Eckroat på en delt 10. plads i -3.
Gordon Sargent, der er nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, blev bedste amatør på en 39. plads i +4, Ben Carr nr. 62 i +13, Aldrich Potgieter nr. 64 i +15 og Maxwell Moldovan nr. 65 i +17.
Anden PGA Tour sejr på halvanden måned
Det var 29-årige Wyndham Clarks anden PGA Tour sejr, og den første var i Wells Fargo Championship i begyndelsen af maj. Det var en Designated event med 20 mio. $ i præmiepenge, og det samme var præmiesummen hævet til i US Open, så hver af de to sejre har givet ham 3,6 mio. $.
US Open, resultat
– alternativ på pgatour.com