Denne uge afsluttes en forkortet udgave af den regulære sæson på PGA TOUR, og det er dermed sidste chance for de spillere, der er placeret uden for top 125 at komme med i FedEx Cup Playoffs, og dermed have chancen for at ende med golfens ultimative pris – førstepræmien på 15 millioner dollars til vinderen af Tour Championship.
Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.
Sidste år vandt J.T. Poston Wyndham Championship efter en afsluttende runde i imponerende 62 slag, og da han puttede på 72. hul, havde han ikke noteret en eneste bogey på scorekortet. Dermed vandt han foran Webb Simpson, der ligesom Poston er blandt de ”lokale” North Carolina spillere, der er med på Sedgefield Country Club i Greensboro, North Carolina.
Der er meget på spil i Wyndham Championship, og derfor, er det er et stærkt felt der stiller til start i denne uge i jagten på en plads i slutspillet, eller et bedre udgangspunkt inden de tre afgørende turneringer. Endelig er der kontant belønning til spillerne i top-10 på FedEx Cup ranglisten via den såkaldte Wyndham Reward.
Paul Casey kommer fra en frisk andenplads ved PGA Championship, Justin Rose er med, ligesom Brooks Koepka, Jordan Spieth og Tommy Fleetwood er tilmeldt. Danske Sebastian Cappelen er også med i sæsonens sidste regulære turnering, som GOLFTV sender massivt fra.
De danske kvinder genoptager sæsonen i Skotland på GOLFTV
Kvinderne spiller den første turnering i Europa efter Coronapausen når Aberdeen Standard Ladies Scottish Open afvikles som en co-sanktioneret turnering mellem LPGA og LET. Danmarks tre bedste kvindelige golfspillere er alle med, så vi kan følge Nicole Broch Larsen, Nanna Koerstz Madsen og Emily K. Pedersen fra torsdag til søndag fra kl. 13.00 – 17.00.
Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV
Wyndham Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 2:
- Torsdag den 13.8.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)
- Fredag den 14.8.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)
- Lørdag den 15.8.: 19.00 – 00.00 (Kun på GOLFTV)
- Søndag den 16.8.: 18.30 – 00.00 (Kun på GOLFTV)
Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.
GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.
Kort om Discovery Networks Danmark
Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.
Kort om GOLFTV
GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.