PopulærtPGA TourSi Woo Kim vandt Players foran Poulter og Oosthuizen

Si Woo Kim vandt Players foran Poulter og Oosthuizen

21-årige Si Woo Kim fra Sydkorea blev den hidtil yngste vinder af Players Championship på TPC Sawgrass. Det der ofte kaldes den femte major var uden dansk deltagelse.

Efter en finalerunde i -3 vandt Si Woo Kim i -10 foran Ian Poulter og Louis Oosthuizen i -7.

Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Poulter har sikret sig et PGA Tour kort for næste sæson

Med den delte andenplads har Ian Poulter reelt sikret sig et PGA Tour kort for 2017-18 sæsonen. Det har været noget af en rutschebanetur for Poulter, som begyndte året med en Medical Extension.

Efter svingende resultater mistede Poulter først sit PGA Tour kort, inden man ændrede reglerne med tilbagevirkende kraft. Dermed beholdt Poulter kortet for denne sæson og kvalificerede sig til Players Championship. Reglerne blev ikke ændret for at tilgodese Poulter, men PGA Tour havde lavet en utilsigtet unfair ændring, som gjorde det sværere at beholde sit kort via en Medical Extension, så man ændrede reglerne.

Albatros af Cabrera-Bello

Som den første nogensinde i Players Championship holede Rafa Cabrera-Bello sit andetslag på par-5 hullet 16. på vej mod en runde i -2, hvilket gav ham en delt 4. plads i -6 sammen med Kyle Stanley.

Brendan Steele, Lucas Glover, Adam Scott og Francesco Molinari delte 6. pladsen i -5.

Dustin Johnson blev nr. 12 i -2, Henrik Stenson nr. 16 i -1, Hideki Matsuyama nr. 22 i par, Sergio Garcia nr. 30 i +1, Rory McIlroy nr. 35 i +2, Phil Mickelson nr. 41 i +3, Rickie Fowler og Jason Day nr. 60 i +7, mens Justin Rose blev nr. 65 i +8.

Den forsvarende mester Jason Day var nr. 20 inden finalerunden, som han gik i +8 efter bl.a. en 9’er på par-5 hullet 16. og en dobbeltbogey på 17. hul.

Fra en delt 1. plads til en 41. plads

J.B. Holmes delte føringen i -9 med Kyle Stanley inden finalerunden. Efter dagens højeste score i +12 faldt han dog 40 pladser tilbage til en 41. plads i +3. Holmes lavede bl.a. en 8’er på par-3 hullet 17., hvor han slog to bolde i vandet og tre-puttede.

Jon Rahm og Justin Thomas missede det andet cut efter tredje runde, mens Jordan Spieth og Bubba Watson missede cuttet efter anden runde.

Woo Kims anden PGA Tour sejr

Det var 21-årige Si Woo Kims anden sejr på PGA Tour, da han også vandt Wyndham Championship i august 2016.

Han er den første spiller fra Asien, som har vundet to sejre på PGA Tour inden sin 22 års fødselsdag. Si Woo Kim fylder 22 den 28. juni.

The Players Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk