Casey Wittenberg vandt Chitimacha Louisiana Open presented by Nacher, hvor Sebastian Cappelen blev nr. 61.
Cappelen fik en god start med en runde i -4, hvilket placerede ham på en 22. plads. Efter runder i +1, -3 og +3 sluttede han dog på en 61. plads i -3.
Det var Cappelens femte turneringen i denne sæson, hvor han indtil nu har haft en 31. plads og tre missede cuts inden han blev nr. 61 i denne uge.
Wittenberg vandt turneringen for anden gang
Med en finalerunde i -2 vandt Casey Wittenberg i -21 foran Xinjun Zhang i -18, Aaron Wise i -17 og Adam Long i -15. Robert Allenby blev delt nr. 5 i -14.
Det var 32-årige Wittenbergs tredje sejr på Web.com Tour. Hans første kom i netop Chitimacha Louisiana Open 2012. Samme år vandt han Prefered Health Systems Wichita Open, hvilket var med til at sikre ham sejren på Web.com Tour ranglisten.
Efter en succesfuld amatørkarriere, hvor han bl.a. blev bedste amatør i Masters 2004 med en imponerende 13. plads, har han haft svært ved at etablere sig på PGA Tour. Det er indtil nu blevet til to sæsoner i 2009 og 2013, hvor han ikke formåede at beholde kortet.