Rory McIlroy har lavet en langvarig sponsoraftale med TaylorMade, så han fremover spiller med deres udstyr og bolde.
McIlroy spiller med TaylorMade M2 køller i den nyeste 2017 version, mens 3 og 4 jernet er P750 Tour Proto modellen. 5 – 9 jern er specialdesignede muscle-back jern, som er lavet til Rory McIlroy, så de kaldes “Rors Proto”, mens hans wedges er TaylorMade Milled Grind. Se hele oversigten nederst i denne artikel.
Har endnu ikke valgt sin putter
Alle 14 køller i McIlroys bag kommer til at være fra TaylorMade, men indtil McIlroy har fundet den rette putter, vil han formentlig fortsat spille med sin Odyssey Works Prototype putter.
Han har testet TaylorMades Spider Tour og TP Mullen puttere, men om det er én af dem han vælger, er endnu uvist.
Bolden var vigtig faktor i beslutningen
TaylorMade TP5x bolden var angiveligt en vigtig faktor for beslutningen om at lave en aftale med TaylorMade. Den giver McIlroy en forbedret boldflugt og bedre jernslag særligt i blæst.
McIlroy er blandt de længstslående, Hans test-data med TaylorMade M2 driveren er imponerende, som det fremgår af billedet nedenfor:
Nedenfor ses det udstyr som Rory McIlroy forventes at have i bag’en under The Players Championship 2017. Han har for nyligt forlænget sin aftale med Nike, så han spiller i deres tøj og sko de kommende ti år.
9,5° Driver | TaylorMade M2 ´17 (MCG Kuro Kage Silver 70 XTS) |
13,5° 3-wood | TaylorMade M2 ´17 Tour Fairway (MCG Tensei CK Blue 90TX) |
19° 5-wood | TaylorMade M2 ´17 Tour Fairway (Fujikura Composites Pro P95X) |
3 – 4 jern | TaylorMade P750 Tour Proto (True Temper Project X 7.0) |
5 – 9 jern | TaylorMade “Rors Proto” (True Temper Project X 7.0) |
48° wedge | TaylorMade Milled Grind (True Temper Project X 6.5) |
54° wedge | TaylorMade Milled Grind (True Temper Project X 6.5) |
60° wedge | TaylorMade Milled Grind (True Temper Project X 6.5) |
Putter | Odyssey Works Prototype |
Bold | TaylorMade TP5x (med 22 som nr.) |
Sko | Nike |
Tøj | Nike |