Anders Hansen er i top-20 inden finalerunderne af Portugal Masters, hvor 5 af de 7 danskere klarede cuttet. Jeff Winther og Morten Ørum Madsen missede cuttet, så de mister deres Europa Tour kort, som de dog kan få tilbage via tourskolen. Her er de begge kvalificeret til finalen i november.
Anders Hansen er nr. 18 i -9 efter en runde i -5, mens Lucas Bjerregaard er nr. 27 i -8 efter en runde i -4.
Thorbjørn Olesen og Lasse Jensen deler 44. pladsen i -6 efter runder i henholdsvis -4 og -1.
Joachim under pres – Ørum og Winther missede cuttet
En runde i -3 var akkurat nok for Joachim B Hansen til at klare cuttet som nr. 65. Han skal dog mindst have en andenplads for at undgå tourskolen, hvilket ser svært ud.
Joachim er pt. nr. 156 på Race to Dubai ranglisten, og kan han rykke op omkring top-145 kan han springe Second Stage af tourskolen over. Om det er top-145 eller f.eks. top-147 afhænger af, hvor mange affiliate member der er i top-145, da de ikke tæller med i opgørelsen.
En runde i -3 med en tredobbelt bogey undervejs var ikke nok for Morten Ørum Madsen til at klare cuttet, da han slutter som 78 i -3. Jeff Winther var rundt i +2, så han slutter som nr. 108.
Winther og Ørum er begge kvalificeret til tourskole finalen i november. Winther ved at være i top-145 på Race to Dubai ranglisten og Ørum som Europa Tour vinder indenfor de seneste ti år. Han vandt SA Open Championship 2013.
Thomas Bjørn skulle have deltaget, men han trak sig inden starten, så han har spillet sin sidste turnering i år.
Warren og Sullivan deler føringen
Den forsvarende mester Andy Sullivan gik en forrygende runde i -10, så han deler førstepladsen i -14 med Marc Warren, hvis seneste af tre Europa Tour sejre er Made in Denmark 2014.
Jens Fahrbring og Padraig Harrington deler 3. pladsen i -13.
Alex Noren er nr 27 i -8 og Thomas Pieters nr. 65 i -4.
Alex Noren og den forsvarende mester Andy Sullivan er nr. 2 i -4, mens Thomas Pieters er nr. 52 i -2.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.