Wil Besseling vandt BMW Indoor Invitational powered by TrackMan turneringen på Golfclub München Eichenried. Joachim B Hansen var eneste dansker blandt de 31 deltagere.
I TrackMan turneringerne kan Europa Tour spillerne deltage i virtuelle golfturneringer fra deres hjem. Nogle med en storskærm der viser hullerne og slagene, og andre foran et net i haven med en TrackMan der måler slagene.
Joost Luiten vandt den første af foreløbigt fem turneringer på St Andrews Old Course mens Connor Syme vandt den anden på Royal Portrush. Turneringen på GC München Eichenried var den tredje.
3, 2, 1 for Wil Besseling
Wil Besseling fra Holland blev delt nr. 3 i den første Indoor turnering og delt nr. 2 i den anden inden han nu vandt i -4 foran sidste uges vinder Connor Syme og Alexander Levy i -2.
Nicolas Colsaerts, Martin Kaymer og Raphaël Jacquelin delte 4. pladsen i -1. Joachim B Hansen blev nr. 13 i +3.
For sejren får Besseling 10.000 € til velgørenhed. Han valgte at dele gevinsten i to, så der er 5.000 € til Doneereenmondkapje.nl, hvor indsamles penge til mundbind samt 5.000 € til Bake for Life, bakeforlife.nl. Et velgørenhedsprojekt hvor der åbnes bagerier i Afrika og derigennem skabes jobs.
I den kommende uge er der turnering på Real Club Valderrama inden der den 6. juni afsluttes med en turnering på Wentworth.
BMW Indoor Invitational powered by TrackMan, Golfclub München Eichenried – resultat