Det er to englændere der topper Players Championship, der er PGA Tourens største mesterskab, inden weekendens finalerunder på TPC Sawgrass.
Efter -6 i anden runde fører Lee Westwood i -9 foran Matthew Fitzpatrick i -8, mens Chris Kirk og Sergio Garcia deler 3. pladsen i -7. Bryson DeChambeau, der vandt i sidste uge, og Sungjae Im er blandt fem spillere på en 5. plads i -6.
Der er enkelte, som endnu ikke er færdige med anden runde, men der kommer ikke til at ske ændringer helt i toppen.
Jon Rahm er nr. 14 i -4, Patrick Reed og Justin Thomas nr. 22 i -2, Dustin Johnson og Phil Mickelson nr. 36 i -1 og Collin Morikawa nr. 50 i par.
Med et så stærkt felt er der mange profiler, som misser cuttet. Blandt dem Bubba Watson, Tommy Fleetwood, Viktor Hovland og Webb Simpson i +2, Francesco Molinari og Tony Finau i +3, Xander Schauffele i +4, Patrick Cantlay i +5, Rickie Fowler i +6, Rory McIlroy i +10 og Henrik Stenson i +15.
Westwood vandt Race to Dubai foran Fitzpatrick
47-årige Lee Westwood, der vandt Race to Dubai 2020 ranglisten foran netop Matthew Fitzpatrick, har gennem årene haft fem top-10 placeringer i Players Championship. Senest med en 6. plads i 2014.
GOLFTV og Eurosport 2 sender direkte fra Players Championship. Se ugens sendetider på 19huk.dk/tv.