Efter en stribe udgaver af Nordic Golf League Q-School Stage 1, er i alt 93 spillere nu klar til at dyste om 25 af gode kort til Nordic Golf League. Et felt der domineres af svenske deltagere, men også med 16 danskere.
Blandt de danske spillere finder vi Søren Kjeldsens ældste søn, Emil Kjeldsen (billedet), der i sommer afsluttede gymnasiet og nu vil give den professionelle golf en chance på fuld tid. Forhåbenligt lykkes det for Emil, at tage de første skridt i sin faders fodspor.
Kvalifikationen spilles over 36 huller på den fine svenske bane ved Øresund, Rya Golfklubb, der med sin beliggenhed særdeles tæt på det danske-svenske farvand, kan blive en krævende affære, hvis det blæser.
Alle 93 deltagere får en kategori på Nordic League i 2024, men det er de 25 første pladser der batter. Det er top 25 der får den bedste kategori og dermed de fleste starter på Nordic Golf League 2024. Turneringen på Rya Golfklubb begynder onsdag og slutter torsdag.
Find livescoring fra NGL Q-School Final her: