PopulærtPGA TourViktor Hovland vandt Hero World Challenge

Viktor Hovland vandt Hero World Challenge

Viktor Hovland vandt Hero World Challenge, der er Tigers turnering på Bahamas med et meget eksklusivt felt på 20 af verdens bedste. Dog ikke værten selv, da Tiger fortsat er ude efter sit trafikuheld. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Med en 64’er (-8) i tredje runde førte Collin Morikawa i -18 foran Brooks Koepka i -13 inden finalerunden.

Endnu engang faldt de førende dog tilbage, så 24-årige Viktor Hovland fra Norge kom bagfra og vandt i -18 efter en finalerunde i -6. Scottie Scheffler blev nr. 2 i -17, mens Sam Burns og Patrick Reed delte 3. pladsen i -15.

Justin Thomas med dagens bedste runde i -8 og Collin Morikawa med én af de dårligste i +4 delte 5. pladsen i -14. Brooks Koepka gik +2 og faldt tilbage til en 9. plads i -11.

Med en sejr ville Collin Morikawa have overtaget førstepladsen på verdensranglisten, hvor han nu fortsat er nr. 2.

Tæller ikke som officiel PGA Tour sejr

Med sit begrænsede felt tæller Hero World Challenge ikke som en officiel PGA Tour turnering, så det er ikke en officiel sejr, men den tæller til verdensranglisten.

Viktor Hovlands har vundet tre gange på PGA Tour med sejre i sejre i Puerto Rico Open 2020, Mayakoba Golf Classic 2020 og World Wide Technology Championship at Mayakoba 2021, hvilket var hans seneste turnering, så han har vundet to i træk.

På Europa Touren har han vundet BMW International Open 2021.

Hero World Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se video med skøre Rory McIlroy øjeblikke på DP World Tour

DP World Tour har lavet videoen ovenfor med en lang række Rory McIlroy skøre øjeblikke. Der er både gode og dårlige slag og pudsige...

18 spillere har vundet Masters mere end én gang

Siden Masters blev spillet første gang i 1934 er der 18 spillere, som har vundet Masters mere end én gang. Senest blev Scottie Scheffler...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk