Det vrimler med store navne i Mexico i denne uge når PGA TOUR er taget syd for grænsen for at spille World Wide Technology Championship at Mayakoba. Viktor Hovland, Justin Thomas, Brooks Koepka og lokale Abraham Ancer er bare nogen af profilerne. Ud over PGA Tour sender GOLFTV også fra Ladies European Tour med Emily Pedersen som forsvarende mester.
Begge turneringer kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.
Der er masser af golf på GOLFTV i denne uge med direkte transmission fra både PGA TOUR, LET, PGA TOUR Champions, Korn Ferry Tour og Asia-Pacific Amateur Championship.
I Mexico vrimler det med store stjerner. Syv af verdens top 20 spillere er til start samt i alt 11 Ryder spillere fra september måneds match, deriblandt Shane Lowry, Sergio Garcia, Tony Finau og Scottie Scheffler. Sidste uges vinder, Lucas Herbert, er fløjet direkte fra Bermuda til Mexico, og det samme er Patrick Reed, der sluttede på andenpladsen i søndags.
Som de foregående år spilles der på El Camaleón Golf Course, en Greg Norman designet bane, der indbyder til lave scores, så der skal nok kommen masser af birdies og eagles i denne uge.
Emily forsvarer titlen i Saudi Arabien
På Ladies European Tour skal Emily Pedersen forsvare sin sejr i Aramco Saudi Ladies International. Pedersen vandt sidste år både den individuelle turnering og holdturneringen ugen efter på banen i Saudi Arabien. Nu er hun tilbage sammen med de største LET profiler og flere af de europæiske Solheim Cup vindere fra i år.
GOLFTV og Eurosport 2 sender direkte fra turneringen torsdag til søndag fra 11.00 – 15.00. Søndag sendes der dog kun på GOLFTV.
GOLFTV sender desuden fra PGA TOUR Champions. Det er den næstsidste turnering i Charles Schwab Cup slutspillet, og GOLFTV er med direkte fredag fra 17.00 – 20.00, mens der sendes forskudt i weekenden fra 22.30.
Søndag er det muligt at se finalerunden fra Korn Ferry Tour Q-School hvor spillerettighederne til den kommende sæson skal fordeles. Det drama kan følges direkte søndag fra 16.00 – 22.00.
Endelig er det muligt at se Asia-Pacific Amateur Championship med flere af verdens bedste amatører. Vinderen får en plads i næste års Masters og The Open. Det er alt sammen på GOLFTV i denne uge. Onsdag og torsdag fra 09.00 – 12.00, lørdag og søndag sendes 10.00 – 13.00.
Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV
World Wide Technology Championship at Mayakoba kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
- Torsdag den 4.11.: 20.00 – 23.00 (Featured Groups fra 18.00)
- Fredag den 5.11.: 20.00 – 23.00 (Featured Groups fra 18.00)
- Lørdag den 6.11.: 19.00 – 22.00 (Eurosport 2 fra 20.30 – 22.00)
- Søndag den 7.11.: 20.00 – 23.00 (Eurosport 2 fra 21.00 – 23.00)
Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.
Kort om Discovery Networks Danmark
Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.
Kort om GOLFTV
GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.