KlubnytVerdensstjerner strømmer til golf i Silkeborg Ry Golfklub

Verdensstjerner strømmer til golf i Silkeborg Ry Golfklub

Ishockey-spillere og -ledere fra flere nationer slapper af under VM i Herning med golf i Silkeborg Ry Golfklub.

Det er ikke helt tilfældigt, at nummer et på verdensranglisten i golf, amerikaneren Dustin Johnson, har verdens største ishockey-ikon, canadieren Wayne Gretsky, som svigerfar! De to sportsgrene har altid været tæt forbundet – især i Nordamerika.

I Silkeborg Ry Golfklub mærker man i denne uge de stærke relationer, når en række spillere og ledere fra flere af de deltagende nationer ved VM i ishockey i Herning har meldt deres ankomst på golfbanerne i både Silkeborg og Ry, hvor de agter at slappe af og nyde det danske sommervejr vejr på de gode baner.

Mandag dukkede fire repræsentanter for det canadiske VM-hold op på Kildebjerg Ry-banen som en forløber for hele det canadiske hold, der har bebudet ankomst tirsdag eftermiddag, hvor interesserede kan følge med i ishockeyspillernes evne til at svinge golfkøllerne.

I den lille fortrop på Per Pedersens billede er det længst til venstre Sean Burke, tidligere målmand for det canadiske landshold, der i 18 sæsoner spillede for ni forskellige klubber i NHL. I midten af billedet er det Matt Maccarone, der er national sportsmarketing manager hos Nike i Canada, og Scott Salmond fra NHL Canada. Sidste mand i firkløveret er den tidligere målmand Martin Brodeur, der spillede for New Jersey Devils i NHL og af mange anses for en af verdens bedste målmænd gennem tiderne. Han førte New Jersey Devils til sejr i Stanley Cup i både 1995, 2000 og 2003. I sæsonen 2006-07 slog Brodeur Bernie Parents rekord på 47 sejre i en sæson, da han nåede i alt 48.

Ifølge Silkeborg Ry Golfklubs manager, Mads Faber, vil golfklubben også få besøg af det finske VM-hold, mens der har været andre henvendelser fra VM-holdene fra både USA og Sydkorea.

Sean Burke, Matt Maccarone, Scott Salmond og Martin Brodeur – Foto: Per Pedersen

 

 

 

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily i top-25 da Mao Saigo vandt Chevron Championship

Mao Saigo fra Japan vandt årets første LPGA major efter et rekordstort omspil blandt fem spillere. Der er højdepunkter fra finaledagen i videoen ovenfor...

Novak & Griffin vandt Zurich Classic foran Nicolai og Rasmus Højgaard

Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans med ét slag foran de danske golftvillinger Nicolai og Rasmus Højgaard. Se...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk