Med en flot 2. plads i Betfred British Masters er 19-årige Rasmus Højgaard rykket frem som den bedste danske herre på verdensranglisten, hvor han er nr. 131 i denne uge. Damernes verdensrangliste opdateres også igen, men dog med nye regler så man ikke “straffes” for ikke at spille.
Herrernes verdensrangliste
Renato Paratore vandt Betfred British Masters hosted by Lee Westwood foran Rasmus Højgaard på andenpladsen. Med sejren rykkede Paratore frem til en 152. plads fra en 270. plads i sidste uge. Der var også stor fremgang for Rasmus Højgaard, der med 14,4 point for en andenplads rykkede 68 pladser frem til en 131. plads. Han er dermed bedste dansker, da Lucas Bjerregaard er nr. 157 efter otte missede cuts i år, og Thorbjørn Olesen er nr. 207 uden at have spillet det seneste år.
Michael Thompson vandt 3M Open på PGA Tour, og rykkede frem til en 99. plads fra en 218. plads i sidste uge. Max McGreevy vandt på Korn Ferry Tour og rykkede 162 pladser frem til en 216. plads.
På den svenske MoreGolf Mastercard Tour blev Stockholm Trophy by Folksam vundet af Mikael Lindberg, som nu har to sejre og to 2. pladser i sæsonen. Der spilles dog ikke om så mange point, så han rykkede “kun” 68 pladser frem til en 358. plads.
Nedenfor ses udvalgte spilleres placering på verdensranglisten. Tallet i parentes er placering i sidste uge / efterfulgt af placering den 1. januar 2020:
1 (1) / 3 – Jon Rahm
2 (2) / 2 – Rory McIlroy
3 (3) / 4 – Justin Thomas
4 (5) / 11 – Webb Simpson
5 (4) / 5 – Dustin Johnson
6 (6) / 1 – Brooks Koepka
7 (7) / 14 – Bryson DeChambeau
8 (8) / 12 – Patrick Reed
9 (9) / 13 – Adam Scott
10 (10) / 7 – Patrick Cantlay
11 (11) / 9 – Xander Schauffele
12 (13) / 65 – Collin Morikawa
13 (12) / 10 – Tommy Fleetwood
14 (15) / 32 – Tyrrell Hatton
15 (14) / 6 – Tiger Woods
..
131 (199) / 192 – Rasmus Højgaard
157 (148) / 81 – Lucas Bjerregaard
207 (194) / 92 – Thorbjørn Olesen
229 (221) / 146 – Joachim B Hansen
251 (258) / 323 – Jeff Winther
351 (346) / 422 – Sebastian Cappelen
435 (418) / 411 – Søren Kjeldsen
460 (456) / 394 – Nicolai Højgaard
482 (477) / 486 – Benjamin Henry Poke
509 (513) / 461 – Niklas Nørgaard Møller
628 (629) / 728 – Oliver Hundebøll Jørgensen
656 (666) / 1.361– Jeppe Pape Huldahl
702 (704) / 655 – Martin Leth Simonsen
853 (849) / 752 – Thomas Bjørn
.. se alle danskere på linket nedenfor
Se hele ranglisten på www.owgr.com/ranking og alle danskerne kan ses på denne side.
Damernes verdensrangliste
Damernes verdensrangliste opdateres igen dog var Nordic Golf Tour turneringen hvor Emily K Pedersen blev nr. 3 ikke tællende.
Malene Krølbøll Hansen fik lidt point for sin 18. plads på Symetra Tour, så hun rykkede 71 pladser frem til en 899. plads.
LPGA genoptager sæsonen i denne uge, mens der spilles på LET fra den 13. august.
Som følge af COVID-19 er reglerne for damernes verdensrangliste ændret, så den rullende periode på 104 uger kun ændres, hvis en spiller deltager i en turnering den pågældende uge. Mere om det i en senere artikel, men kort fortalt ændres en given spillers point sig ikke, hvis vedkommende ikke spiller en given uge. Placering kan ændre sig, da andre kan tjene/tabe point.
Nedenfor ses top-10 og danskernes placering på verdensranglisten. Tallet i parentes er placering i sidste uge / efterfulgt af placering den 1. januar 2020:
1 (1) / 1 – Jin-Young Ko
2 (2) / 3 – Nelly Korda
3 (3) / 2 – Sung Hyun Park
4 (4) / 4 – Danielle Kang
5 (5) / 6 – Nasa Hataoka
6 (6) / 5 – Sei Young Kim
7 (7) / 8 – Brooke M Henderson
8 (8) / 9 – Minjee Lee
9 (9) / 10 – Lexi Thompson
10 (10) / 13 – Hyo-Joo Kim
—
62 (62) / 67 – Nanna Koerstz Madsen
69 (69) / 78 – Nicole Broch Larsen
487 (485) / 509 – Emily Kristine Pedersen
899 (970) / 947 – Malene Krølbøll Hansen
– (1.112) / – – Linette Littau Dürr Holmslykke
Se hele ranglisten på www.rolexrankings.com/en/rankings
Amatørernes verdensranglister
Verdensranglisten for amatører kan ses på www.wagr.com. Den opdateres hver onsdag.