For andet år i træk er RBC Canadian Open blevet aflyst som følge af COVID-19, og på PGA Tour erstattes den af en turnering i South Carolina.
RBC Canadian Open er blevet spillet siden 1904, så det er verdens tredje ældste nationale mesterskab med kun The Open og US Open der er ældre.
Turneringen skulle spilles fra den 10. – 13. juni, men som følge af rejse- og karantæneregler og de deraf følgende logistiske udfordringer blev RBC Canadian Open 2021 aflyst i april.
Siden den første udgave i 1904 er det kun under de to verdenskrige, 1915-18 samt 1943-44, og nu i 2020-21 at Canadian Open ikke er blevet spillet.
Rory McIlroy vandt den seneste udgave i 2019.
Dustin Johnson er med i South Carolina
Som erstatning for RBC Canadian Open har PGA Tour tilføjet en nu turnering, Palmetto Championship at Congaree, som spilles på Congaree Golf Club i South Carolina fra den 10. – 13. juni.
Det er ugen inden US Open på Torrey Pines, og verdensetteren Dustin Johnson har bekræftet, at han deltager i Palmetto Championship at Congaree. Dustin Johnson er først og opvokset i South Carolina.