Callum Shinkwin og Daniel Gavins vandt den 9 hullers Texas Scramble turnering, Hero Challenge, som blev spillet tirsdag mellem de to turneringer i Ras Al Khaimah. Thomas Bjørn blev delt nr. 2.
De to englændere lavede otte birdies på 9 huller, for kun på 17. hul måtte de nøjes med en par i Scramble formatet, hvor begge spillede en bold fra den bedste position.
52 spillere på 26 to-mandshold var med heriblandt otte danskere. Hele ni hold delte 2. pladsen i -6 og blandt dem Thomas Bjørn og James Morrison, som hver især fik 3.444 $ for indsatsen.
Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen samt Nicolai Højgaard og Niklas Nørgaard Møller, der erstattede en småskadet Rasmus Højgaard, sluttede på en delt 15. plads i -4.
Joachim B Hansen og Lucas Bjerregaard blev nr. 21 i -3, mens Jeff Winther og Marcel Siem blev delt nr. 23 i -2.
Præmiesum på 150.000 $
Der blev spillet om 150.000 $, hvoraf to spillere på det vindende hold får 12.000 $ svarende til 78.000 danske kroner.
Der var 9.000 $ for en 2. plads, 6.000 $ for en 3. plads og 4.000 $ for en 4. plads, mens alle andre får 2.000 $ for at deltage.