Presidents CupUSA vandt Presidents Cup for 10. gang i træk

USA vandt Presidents Cup for 10. gang i træk

USA vandt en storsejr i den 15. udgave af Presidents Cup, som de kun har tabt én gang til det Internationale hold. Ovenfor er der højdepunkter fra de 12 singler.

Det er seværdigt når verdens bedste spiller hulspil, og når alle 12 fra USA er i top-25 på verdensranglisten så er der nærmest garanti for god golf. Presidents Cup er da også seværdigt, men også en meget ensidig affære. Det er PGA Tour der arrangerer Presidents Cup, så det er uden spillere fra LIV Golf.

Den Ryder Cup lignende turnering, hvor USA spiller mod resten af verden bortset fra Europa, blev i år spillet på The Royal Montreal Golf Club i Montreal, Canada. USA var således på udebane men foran 11 – 7 inden singlerne.

Det Internationale hold kæmpede, men amerikanerne var også bedst i singlerne, som de vandt 7,5 – 4,5 for en samlet sejr på 18,5 – 11,5.



Xander Schauffele vandt 4&3 over Jason Day i den første single, mens Sam Burns og Tom Kim delte deres match. Scottie Scheffler tabte til Hideki Matsuyama som vandt 1op.

Ryder Cup 2025 kaptajnen vandt det vindende point

Russell Henley vandt 3&2 over  Sungjae Im, Patrick Cantlay vandt  3&1 over Taylor Pendrith mens Ryder Cup 2025 kaptajnen Keegan Bradley vandt det vindende point med 1 op over Si Woo Kim.

Tony Finau tabte til Corey Conners, som vandt dagens største sejr på 5&3, mens Wyndham Clark og Min Woo Lee samt Sahith Theegala og Byeong Hun An delte deres matcher.

Corey Conners under Presidents Cup 2024 – Foto: golfsupport.nl

De tre sidste singler blev vundet 2 & 1 af først Collin Morikawa over Adam Scott inden Brian Harman tabte til Christiaan Bezuidenhout mens Max Homa vandt over Mackenzie Hughes.

Medinah i 2026 og Kingston Heath i 2028

I 2026 skal der spilles på Medinah Country Club i Illinois USA, som var vært for Ryder Cup 2012, mens det i 2028 er på Kingston Heath Golf Club i Australien. Det var på Kingston Heath, at Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen vandt World Cup i 2016.

Presidents Cup, resultat

Den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994

Mens Ryder Cup blev spillet første gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.

Presidents Cup spilles hvert andet år, så USA spiller skiftevis Ryder Cup og Presidents Cup.

USA har kun tabt én gang

USA har vundet 13 af 15 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998.

I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.

Presidents Cup trofæet – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Patrick Reed vandt Link Hong Kong Open efter en 59’er

Patrick Reed vandt Link Hong Kong Open på Asian Tour, hvilket er hans første individuelle sejr i fire år. Der er højdepunkter fra finalerunden...

Rasmus NP i top-10 da Elvis Smylie vandt BMW Australian PGA Ch’ship

22-årige Elvis Smylie vandt BMW Australian PGA Championship foran LIV Golf spillerne Cam Smith og Marc Leishman. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk