USA vandt en smal sejr på 12½ – 11½ ved Junior Ryder Cup, hvor Gyttegård tvillingerne Nicolai og Rasmus Højgaard var på det europæiske hold.
Efter mandagens seks Foursomes og seks Mixed Fourball førte USA 7½ – 4½ over Europa / USA.
Europa var bedst i de 12 singler, og det var spændende mod slutningen, da den næstsidste single blev delt. Var det endt 12 – 12 havde USA dog beholdt trofæet, da de var forsvarende mestre.
Rasmus Højgaard vandt 1 op over William Moll, mens Nicolai Højgaard vandt 4&2 over Canon Calycomb. Over de to dage opnåede Rasmus således 2½ point ud af tre mulige, mens Nicolai fik 1½ ud af tre.
Der var seks drenge og seks piger på 18 år eller yngre på hvert hold, som onsdag skal spille en GolfSixes opvisningsmatch. Selve Ryder Cup spilles på Le Golf National, mens Junior Ryder Cup spilles på Golf Disneyland. Se deltagerne på de to hold længere nede i denne artikel.
Højdepunkter på Viasat Golf
Senere på ugen sender Viasat Golf en times højdepunkter fra Junior Ryder Cup. Det er torsdag fra kl. 16 – 17 med genudsendelse fredag og søndag fra kl. 19 – 20.
Fem af årets Ryder Cup spillere har været med tidligere
Årets Junior Ryder Cup er den 11. udgave. Blandt de tidligere spillere kan nævnes Sergio Garcia, Rory McIlroy, Jordan Spieth, Justin Thomas, Hunter Mahan, Nicolas Colsaerts, Victor Dubuisson, Rafa Cabrera Bello, Tony Finau, Lexi Thompson og Suzann Pettersen.
Fem tidligere Junior Ryder Cup spillere er med i Ryder Cup 2018. Det er Rory McIlroy og Sergio Garcia fra Europa, mens Jordan Spieth, Justin Thomas og Tony Finau også har spillet Junior Ryder Cup for USA.
De to Junior Ryder Cup 2018 hold
Nedenfor ses de to Junior Ryder Cup hold med angivelse af alder og hjemland / stat.
Europa – drenge | USA – drenge |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Europa – piger | USA – piger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Seks danskere har deltaget i Junior Ryder Cup
I 1995 spillede Europa mod USA i en uformel juniormatch op til Ryder Cup. Det blev starten på Junior Ryder Cup, som blev spillet første gang i 1997.
I 2016 var Jonathan Gøth-Rasmussen på det europæiske hold, som tabte 8½ – 15½ til USA. I 2014 var John Axelsen og Emily Kristine Pedersen på holdet, og Emily var også med i 2012. Daisy Nielsen var den første danske deltager i 2008. Med Højgaard tvillingerne på holdet i år, har der således været seks danskere i Junior Ryder Cup.
Med året sejr har USA vundet Junior Ryder Cup de seneste seks gange siden 2008. USA vandt også den første udgave i 1997, mens Europa vandt tre gange i træk fra 1999. Man delte i 2006, men som forsvarende mestre beholdt Europa trofæet. I den samlede stilling står der således 7 – 4 til USA.