PopulærtDP World TourUSA fører 3 - 1 efter fourballs

USA fører 3 – 1 efter fourballs

Ryder Cup 2018 begyndte med fire fourballs fredag morgen. USA fik den bedste start, da de fører 3 – 1 inden eftermiddagens fire foursomes, hvor Thorbjørn Olesen får en pause.

Det var en kold morgen da det første slag blev slået lidt over kl. 8, men siden kom solen, så det blev en skøn vindstille formiddag på Le Golf National i Paris.

Thorbjørn gjorde det udmærket – McIlroy uden birdies

Thorbjørn Olesen fik sin debut som Ryder Cup spiller i selskab med Rory McIlroy mod Dustin Johnson og Rickie Fowler. Thorbjørn slog i vandet på 1. hul, men kæmpede sig tilbage, og leverede en udmærket præstation.

Det var dog ikke nok, for hvor det var forventet, at Rory McIlroy skulle gå forrest, så var det alene op til Thorbjørn at lave birdies, og han havde flere gode muligheder end de tre han lavede. Noget overraskende havde McIlroy – som den eneste af de otte spillere i fourballs – ikke en eneste birdie på scorekortet, mens Thorbjørn lavede tre på. 3., 6. og 14. hul, hvilket kun var for at dele hullerne.

Thorbjørn og McIlroy kom 1op, da Thorbjørn vandt 8. hul med en par, men Dustin Johnson og Rickie Fowler kom 3op ved at vinde 9., 10., 12. og 13. hul med birdies. Matchen endte på 16. hul med en 4&2 sejr til amerikanerne.

Thorbjørn Olesen under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl
Molinari og Fleetwood sikrede det eneste point til Europa

Justin Rose & Jon Rahm fik en god start mod Tony Finau & Brooks Koepka og var 2 op efter 8. hul og igen efter 12 huller. Mod slutningen var Finau & Koepka bedst (og lidt heldige), så de vandt 16. og 18. hul for en sejr på 1op. Det var den første og eneste gang, de var foran i den match. På par-3 hullet 16. var Finau meget tæt på at slå i vandet, da han ramte træ-kanten, men bolden endte tæt på hullet for en birdie.

Francesco Molinari & Tommy Fleetwood supplerede hinanden rigtig godt, og sikrede det eneste europæiske point med en 3&1 sejr over Tiger Woods & Patrick Reed.

Mange birdies af Casey, Hatton, Thomas og Spieth

Paul Casey & Tyrell Hatton fightede sig tilbage mod Justin Thomas & Jordan Spieth, men det var ikke nok. Jordan Spieth har haft et resultatmæssigt skuffende år, og var ikke kvalificeret til Tour Championship, hvilket har givet ham et par ugers turneringspause, og han fik en forrygende start på Ryder Cup. Spieth lavede fem birdies på de første 7 huller, hvilket gav USA en føring på 3op i den match. Fra 9. hul lavede Casey fire birdies i træk efterfulgt af to birdies af Hatton, så matchen var lige efter 14 huller. USA kom 1op da Justin Thomas lavede birdie på 15. hul, og med lutter pars på de sidste 3 huller vandt  Justin Thomas og Jordan Spieth 1op.

Blot fire af de 17 spillede huller blev delt i pars, mens de øvrige 13 blev vundet eller delt med birdies.

Ryder Cup sendes primært på Viasat Golf og Viaplay.dk, men søndagens singler sendes også på TV3 Max. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv eller i denne artikel.

Se en samlet oversigt over alle Ryder Cup artikler på 19hul.dk her.

Ryder Cup, leaderboard

Thomas Bjørn med sønnen Oliver under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk