Det lykkedes desværre ikke for hverken Jeff Winther, Joachim B Hansen eller amatøren Rasmus Broholt Lind, der spiller college-golf i USA, at kvalificere sig fra den europæiske US Open kvalifikation, som blev spillet mandag.
110 var tilmeldt og 90 gennemførte 36 hullers kvalifikationen på Walton Heath – Old Course og New Course – i England, hvorfra de 14 bedste kvalificerede sig til US Open.
Joachim B Hansen blev nr. 42 i -3, Jeff Winther nr. 63 i -1 og Rasmus Broholt Lind nr. 88 i +5, så de var et godt stykke fra en delt 14. plads i -7, der gav omspil om den sidste plads i US Open.
Lucas og Thorbjørn er med i US Open
Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen er kvalificeret til US Open 2019, som spilles på ikoniske Pebble Beach Golf Links fra den 13. – 16. juni.
Dean Burmester vandt kvalifikationen
Er man blandt de 14 der kvalificerede sig, så er det ikke så afgørende hvor højt man sluttede, men Dean Burmester vandt i -16 foran Sam Horsfield i -12.
Marcus Fraser og Clément Sordet i -10, Matthieu Pavon, Lee Slattery og Marcus Kinhult i -9, Rhys Enoch, Adri Arnaus, Justin Walters, amatøren Daniel Hillier, Thomas Pieters og Merrick Bremner i -8 sikrede sig også en direkte kvalifikation.
Fem spillere – Renato Paratore, Nacho Elvira, Andrea Pavan, Romain Wattel og Bernd Wiesberger – delte 14. pladsen i -7, så de skulle i omspil om den sidste plads i US Open, og to pladser på reservelisten.
Renato Paratore tog den sidste plads med en birdie på andet omspilshul, mens Bernd Wiesberge og Nacho Elvira kommer på reservelisten, som er lang, da der er reserver fra de mange kvalifikationsturneringer. Hvem der kommer højest på reservelisten afhænger af feltets styrke i de enkelte turneringer.
Lykkedes ikke for bl.a. Lewis, Westwood og Migliozzi
Tom Lewis, Lee Westwood, Adrian Otaegui, Alexander Björk, Belgian Knockout vinderen Guido Migliozzi, Ross Fisher, Jordan Smith, Robert MacIntyre og Alexander Levy var blandt de spillere, som sluttede udenfor top-14.