Der er nogen som påstår at golfspillere er et forkælet folkefærd. Hvis det er tilfældet, så må de unge Junior spillere der spillede på Møn i weekenden være en undtagelse.
Specielt om lørdagen stred de sig igennem en meget kraftig og kold vind, der var mange ofre, men de holdt ved! I sig selv en præstation. Specielt på pige siden kunne dette ses, men der var bestemt også på drenge nogle meget høje scores. Søndagen blev en ren fornøjelse i forhold til, og straks kom det gode golfspil med tætte afgørelser.
Smila Sønderby vandt pigerækken
I pigerækken var det Smila Sønderby fra Horsens Golfklub der trak det længste strå, og vandt med et enkelt slag foran Cecilie Finne-Ipsen efter en spændende afslutning. Sofie Kibsgaard Nielsen blev nr. 3 fire slag efter.
Møns Bank Møn Open 2018 Vordingborg Kommune – U-22 piger, resultat
Jacob Skov Olesen vant drengerækken
I drengerækken så det længe ud til at Jacob Skov Olesen fra Næstved Golfklub ville køre den hjem efter en utrolig god præstation lørdag, hvor han i det ekstreme vejr gik 2 under banens par, hvilket er et flot resultat i den kraftige blæst.
Men i løbet af søndagen begyndte Oliver Hundebøll Jørgensen Silkeborg Ry Golfklub dog at æde sig ind på ham, de var helt lige med en 5 huller tilbage. Det lykkedes dog Jacob Skov Olesen at holde stand og vinde med 2 slag foran Oliver H. Jørgensen. Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 3.
Møns Bank Møn Open 2018 Vordingborg Kommune – U-22 drenge, resultat
Efter præmie overrækkelsen takkede de 2 vindere for en fantastisk weekend, de var dybt forundret over hvordan man havde været i stand til at få en så flot bane, med de få dage det var siden sneen dækkede banen.
Knud Erik Petersen afsluttede turneringen med at sige tak til Sponsorerne, med Møns Bank og Vordingborg Kommune i spidsen, der gjorde det muligt at afholde turneringen. Samtidigt rettede han en stor tak til Greenkeeperne for deres store arbejde, samt alle de frivillige der endnu engang gjorde det muligt at afholde en god turnering.