AnbefaletUdvikle eller indvikle?

Udvikle eller indvikle?

I en ny serie på 19hul.dk vil Renè Wiesel fra NEM GOLF fortælle om naturlig læring og growth mindset indenfor golf. Læs mere i denne første artikel og i artiklen Hvordan lærte vi at gå? samt nedenfor:

Udvikling betyder, at noget gror indefra og ud (growth mindset).
Indvikling er noget man gør udefra for at undgå vækst (fixed mindset).

I gamle dage i Kina viklede man de små pigers fødder ind, for at de ikke skulle vokse, og i Japan laver man små udgaver af træer ved at binde det ind og klippe dets grene. Bonsai er små perfekte udgaver, hvoraf nogle kan blive op 400 år gamle.

Når vi skal lære noget, altså udvikle viden og færdigheder, så er det vigtigt, at dem der hjælper os med processen ikke gør tingene indviklede, men guider os til vores egen forståelse af de resultater vi får, når vi forsøger noget.

Det hjælper os ikke, at vi får svarene på forhånd, for vores følelser styrer, hvad vi husker, og er dermed den vigtigste faktor i al læring.

Hvis vi på forhånd kender svaret, og vores forsøg ikke stemmer overens med den forståelse vi havde af svaret, vil vi automatisk tro, at vi ikke kan gøre det rigtigt. Det er en følelsesmæssig negativitet, og kan skabe frustrationer, som kan få os til at give op, fordi vi åbenbart ikke besidder evnerne så vi kan indfri de udefrakommende forventinger, som er blevet ens egne forventninger, til perfektion.

Den positive modpart er, at man bare ikke er færdig med at udvikle sig, men ved at blive ved, kan man hele tiden flytte sig fremad.

Perfektion er ikke et mål af 2 åbenlyse grunde:

  1. Vi er som menesker ikke skabt til at være perfekte.
  2. Når perfektion er opnået er der ingen videre vej og kun nedtur tilbage.

I golfsammenhæng betyder det, at der som udgangspunkt ikke er noget, der er rigtig eller forkert, når man skal lære spillet. De frustrationer der følger i kølvandet af, ikke at kunne efterkomme de nemt forståelige begreber af rigtig og forkert eller indviklinger, er negativt ladet i vores følelsesunivers.

Vi bliver “klædt rigtigt på” eller “pakket ordentlig ind” i de rigtige forestillinger om det perfekte resultat, der følger ved anvendelse af “indpakningen/indviklingen”.

Vi tror altså fejlagtigt, at vi kan springe udviklingen over ved at skabe forståelsen på logisk vis. Vi bliver mere opmærksomme på vores fejl, og tolker dem så som begrænsningen af vores formåen og bliver dermed hæmmet i vores udvikling.

Hjernen udvikler forbindelser imellem det, der er kendt i forvejen og det ukendte, der skal altså gro en fysisk bro mod noget ukendt. Det er pr. definition aldrig nemt, der skal bruges kræfter og energi, når noget skal bygges. Det kræver også en stor portion mod at springe ud i noget, som er nyt og anderledes.

Det kan man jo i virkeligheden kun, hvis man tror på sig selv og bliver nærmest umuligt, hvis man tror noget om sig selv. Det er forskellen på at have et udviklende tankesæt (growth mindset) og et indviklet/låst tankesæt (fixed mindset).

Fixed mindset træning i golf tager således udgangspunkt i, at en bestemt metode, mange detaljer og korrekt information om grip, stance, kropsholdning, sigte og selve svinget.

Mange gentagelser af den “rigtige” bevægelse, øvelser der underbygger den perfekte bevægelse, og modarbejder ens fejl. Fejlen er uønsket, og skal trænes væk lidt ligesom et sidestik skal løbes væk.

Growth mindset træning tager udgangspunkt i spillet golf, hvor ens udvikling kommer naturligt i forbindelse med spillet og forståelsen af, hvordan udstyret virker på forskellige måder. Så skal hjernen og kroppen nok selv kan finde den mest effektive måde at løse opgaven på. Hvert golfslag er et nyt slag, som kræver sit helt eget sving, dette bestemmes af hvordan vi ser opgaven med bolden, så vil hjerne og krop give sit bedste forsøg uden, at vi prøver at skabe det bevidst. Fejlen er porten til ny læring, og for så vidt den vigtigste ingrediens i ens udvikling og man opbygger dermed ikke en angst for at lave den, men bruger den aktivt når/hvis den dukker op.

Så nogle af de ting, du vil læse i de input, jeg kommer med vil ikke umiddelbart resonere med hvordan, du opfatter verden, og hvordan man bliver bedre til noget.

Det er faktisk sådan, at jo mere det konflikter med din egen opfattelse, desto mere kan du potentielt have gavn af at forstå, hvad det kan have af positiv indflydelse for din personlige udvikling og vækst.

Vi kan kun udvikle os, hvis vi tør at gå ud af vores komfortzone, der ud hvor der er mulighed for at se tåbelig ud, eller at man kan begå fejl.

Følg NEM GOLF på www.facebook.com/nemgolf.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk