Ofte har USA været bedst i Four-ball, mens det Internationale hold i Presidents Cup (og Europa i Ryder Cup), er lidt bedre i Foursomes. Men de færreste havde nok troet på, at det Internationale hold kunne vinde alle fem Foursomes. Men det gjorde de, så nu er stillingen 5 – 5.
Torsdag var der ellers succesfulde makkerpar Patrick Cantlay & Xander Schauffele splittet op, men fredag spillede de sammen. Det gik ikke godt, da Hideki Matsuyama & Sungjae Im vandt med hele 7 & 6, så den match var afgjort på 12. hul!
Adam Scott & Taykor Pendrith var også suveræne med en 5 & 4 sejr over Sahith Theegaka & Collin Morikawa, mens Christiaan Bezuidenhout & Jason Day vandt 1 op over Max Homa & Brian Harman. Corey Conners & Mackenzie Hughes vandt 6 & 5 over Wyndham Clark & Tony Finau inden Si Woo Kim & Byeing Hun An vandt 1 op over Scottie Scheffler & Russell Henley.
Torsdag vandt USA alle 5 Foursomes, og nu er stillingen lidt overraskende 5 – 5. Lørdag skal der spilles 4 x Four-ball efterfulgt af 4 x Foursomes inden det afsluttes med 12 singler på søndag.
Presidents Cup sendes direkte på discovery+ / Max og Eurosport 2. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
Den første udgave af Presidents Cup blev spillet i 1994
Mens Ryder Cup blev spillet første gang i 1927 som et opgør mellem USA og Storbritannien, så er Presidents Cup noget nyere, da den første udgave blev spillet i 1994.
Presidents Cup spilles hvert andet år, så USA spiller skiftevis Ryder Cup og Presidents Cup.
USA har kun tabt én gang
USA har vundet 11 af 14 opgør, mens det Internationale hold kun har vundet én gang i 1998.
I 2003 delte man, selvom det egentlig skulle være afgjort i omspil. Tiger Woods og Ernie Els spillede også tre hullers omspil, men da stillingen stadig var lige og mørket faldt på, så valgte kaptajnerne Jack Nicklaus og Gary Player at dele opgøret.