U.S. Open-vinderen Brooks Koepka lader op til sit første major-titelforsvar i denne uges FedEx St. Jude Classic. Turneringen i Tennessee tæller også andre majorvindere som Dustin Johnson, Phil Mickelson og Henrik Stenson – og kan opleves på C More Golf fra torsdag den 7. juni.
Efter at have haft sin arm i gipsbandage i to måneder vendte Brooks Koepka i starten af maj tilbage til PGA Touren i forbindelse med Wells Fargo Championship. Siden er det gået stødt fremad og væk fra håndledsproblemerne for den 28-årige amerikaner.
Han var med helt fremme i sin seneste optræden i Fort Worth Invitational, hvor han sluttede på andenpladsen tre slag efter vinderen Justin Rose. Og Koepka har også gode erfaringer i FedEx St. Jude Classic, som han stiller til start i for femte gang i træk.
Den langtslående amerikaner er sluttet i top tre i to af de tre seneste udgaver af turneringen. Sidste år var den mindst prangende, da Koepka endte som delt nummer 37 på TPC Southwind, men ugen efter fejrede han sin første og flotte majorsejr i U.S. Open.
Dustin Johnson vandt U.S. Open året før Brooks Koepka og sluttede godt af i weekendens The Memorial Tournament med syv birdies på de sidste 18 huller, hvilket rakte til en delt 8.-plads. Og Dustin Johnson har rigtig gode minder fra FedEx St. Jude Classic, som han vandt tilbage i 2012.
Phil Mickelson har kaldt TPC Southwind en af de mest undervurderede baner på touren. Og Mickelsons begejstring for banen skinner igennem i de seneste fem års placeringer, hvor han er noteret for tre top tre placeringer. Igen i år bruger Mickelson turneringen i Tennessee til at pudse formen af op til U.S. Open, som er den eneste majorturneringen han ikke har vundet.
Svenske Henrik Stenson besøger FedEx St. Jude Classic for første gang siden 2012 og bruger ligeledes turneringen som en sidste test, inden det går løs på Shinnecock Hills.
Daniel Berger har vundet turneringen de seneste to år og han kan blive den kun sjette mand i de fire seneste årtier til at vinde den samme turnering tre gange i træk. Steve Stricker er den seneste, der præsterede det, da han vandt John Deere Classics fra 2009-11.
Næste år bliver FedEx St. Jude Classic en del af World Golf Championships og rykker fra juni til august, hvor den afløser WGC-Bridgestone Invitational. Samtidig skifter turneringen navn til WGC-FedEx St. Jude Invitational.
C More Golf sender i denne uge også fra Rust-Oleum Championship på Web.com touren, hvor danske Sebastian Cappelen stiller til start. Torsdag og fredag begynder transmissionen henholdsvis klokken 19 og 17.30, mens du kan se med fra klokken 23 i weekenden.
FedEx St. Jude Classic på C More Golf
Torsdag og fredag
Featured Groups: 14:00-22:00
Aftensending: 22:00-01:00, kommentator: Anders Sigdal
Lørdag
Aftensending: 19:00-00:05, kommentator: Anders Sigdal
Søndag
Aftensending: 19:00-00:00, kommentatorer: Anders Sigdal og Andreas Hartø.
Hos C More kan du vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning, verdensklasse golf samt dokumentarer og se det, når du vil. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere, nyeste serier fra USA og den amerikanske PGA Tour i golf med stjernenavne som Tiger Woods.
Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.
Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.
C MORE