AnbefaletAlt tyder på, at Thomas Bjørn spiller nr. 500 i Himmerland

Alt tyder på, at Thomas Bjørn spiller nr. 500 i Himmerland

Thomas Bjørn er tæt på en stor flot milepæl, da han meget snart spiller sin turnering nr. 500 på Europa Touren. Alt tyder på, at Made in Denmark 2017 bliver hans turnering nr. 500.

46-årige Thomas Bjørn har spillet 498 turneringer i sin flotte karriere med 15 sejre på Europa Touren. Han er inviteret med til US PGA Championship, hvilket således bliver turnering nr. 499.

Ugen efter er der to Europa Tour turneringer med hulspilsturneringen Saltire Energy Paul Lawrie Match Play i Tyskland og Fiji International på Fiji. Her er Bjørn ikke på deltagerlisterne, så det ligger lige for, at turnering nr. 500 bliver i Himmerland.

Made in Denmark fra den 24. – 27. august

Made in Denmark 2017 spilles på Himmerland Golf & Spa Resort fra den 24. – 27. august.

Turneringens hjemmeside er www.madeindenmarkgolf.dk, og der kan købes billetter på www.billet.madeindenmarkgolf.dk/2017.

Kjeldsen blev hyldet på Himmerland Hill i 2015

Med indtil videre 544 Europa Tour turneringer er Søren Kjeldsen den dansker, som har spillet flest Europa Tour turneringer i karrieren.

Oprindeligt havde Kjeldsen planlagt at spille sin turnering nr. 500 i Himmerland, men efter sejren i Dubai Duty Free Irish Open Hosted by Rory Foundation 2015 kom han med i flere store turneringer, så US PGA Championship 2015 blev hans turnering nr. 500.

Made in Denmark 2015 var Kjeldsens turnering nr. 501, så i Himmerland blev han hyldet for at have rundet milepælen på 500 turneringer.

Under første runde havde de mange tilskuere på Himmerland Hill ved 16. green fået udleveret rød-hvide skilte, hvor der stod SK 500, som det kan ses på billederne nedenfor.

Søren Kjeldsen blev hyldet for 500 Europa Tour turneringer på 16. green under Made in Denmark 2015

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se den officielle Masters 2024 film

Som optakt til Masters 2025 er det oplagt at læne sig tilbage og se eller gense den officielle film for Masters 2024, som Augusta...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 7. april 2025

Rookien Mimi Rhodes vandt Joburg Ladies Open, og det var den 23-årige englænders anden sejr i træk, da hun også vandt i Australien for...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk