Tromsø lufthavn 6. juli 2020. Flyet fra Oslo ankommer til tiden. Taxichaufføren derimod er forsinket. Han skal først interviewes af lokalpressen, inden han kan fragte sine kunder de fem kilometer ind til centrum.
“De ville vite hva jeg tenkte om å kjøre utenlandske turister nå,” fortæller chaufføren og smiler bredt, mens han lægger kufferterne ind i bagagerummet. “Det er ingen forskjell. Hva skal det være?”
Tromsøværingerne er besindige folk. De har tålmodigt ventet på at sommeren og turisterne skulle dukke op efter det højst usædvanlige forår først med pandemi og nedlukning af landet, sidenhen med voldsomme snefald i maj måned. Nu er landet delvist genåbnet, sneen smeltet og humøret højt.
“Jeg er mer opptatt av klimaet,” fortsætter chaufføren og starter sin lydløse, hybride Hyundai. ”Den første juni hadde vi meter høye snødrev og tre uker senere var det fint og grønt her. Og i morges kjørte jeg danske turister til golfbanen!”
Normalt tænker man på det lune havvand der varmer den norske kyst op, når man nævner Golfstrømmen. Nu har ordet åbenbart fået en dobbelt betydning. Men Tromsø lokker ikke kun turister til Nordnorge pga. af verdens nordligst beliggende golfbane, som i øvrigt ligger tre kvarters kørsel fra lufthavnen. Byen har meget andet at byde på.
Tromsø er med sine 80.000 tromsøværinger den største by i Nordnorge, og, måske overraskende for mange, en multikulturel by med mange udenlandske studerende på Norges Arktiske Universitet. En tidligere dansk udvekslingsstudent kan fortælle, at The Arctic University of Norway har et godt internationalt renommé og en hyggelig campus, og desuden har byen Tromsø storbykvaliteter:
”Den har alt, hvad man behøver: gode muligheder for at gå på café, shoppe, besøge museer, se koncerter, gå ud og spise, få en øl eller lufte danseskoene.”
Det store geografiske overblik over Tromsø får man bedst ved at tage Fjellheisen, som på fire minutter hejser folk 421 meter op over by, fjord og fjelde.
Vil man undgå at betale 300 norske kroner per person (ca. 225 danske kroner) for at blive fragtet til toppen, kan man tage trappen, som sherpaer fra Tromsøs nepalesiske søsterby har anlagt med lange og brede sten.
Får man ikke motion nok ved at gå op og ned ad de 1203 trin, er man velkommen til at rydde sne med de skovle der er lagt frem på trappetrinnene, hvor der selv her i juli er problemer.
Hvad enten man tager gondolen eller sherpatrappen op, er belønningen den samme: en uforlignelig udsigt over Tromsø og Kvaløya og fjorde og fjelde (jf. foto ovenfor) – altså medmindre der er overskyet, naturligvis. Så tjek vejrudsigten inden afgang.
Ishavskatedralen – porten til ishavet og ledestjernen for søfarere og polarforskere – er placeret på et trafikeret sted for enden af Tromsøbroen. Omgivelserne med bro og vejnet støjer måske meget, især visuelt, men selve bygningen fra 1965 er en arkitektonisk perle, set forfra og fra siderne. Lysindfaldene mellem de takkede trekanter, der illuderer isbjerge og de ravgule lysekroner der er som solfyldte istapper, fungerer fornemt. Eksemplarisk enkelthed som understreger det himmelske. Kristusfiguren i mosaik bag alteret har en sympatisk menneskelighed over sig, som man sjældent ser i kristen kirkekunst; faktisk minder den mere om en skihopper end om Guds søn.
Polarklimaet fremgår også tydeligt i Polaria (ikke at forveksle med Polarmuset) et børnevenligt, arktisk oplevelsescenter, hvor byggeriet mimer dominobrikker af isblokke der vælter ud i fjorden. Indenfor kan man bl.a. se store overvægtige remmesæler blive fodret, mens mindre og mere adrætte spættede sæler med flot langt kindskæg holder sig i form ved at lege springende delfiner.
Polarmuseet (ikke at forveksle med Polaria) ligger i den tidligere toldbod, en velbevaret bygning fra 1830’erne. Selv om museet er old-school med artefakter i montrer og store tableauer – søulk i mastetop spejder efter hval med lang kikkert – så virker det helt fint i de stemningsfyldte rum, der bl.a. fortæller om Roald Amundsen, som kom først til syd- og nordpolen, men som mødte sit Waterloo i juni 1928 under eftersøgningen af den forliste italienske ballonskipper Umberto Nobile.
I denne juli måned er de udenlandske studerende i Tromsø erstattet af primært skandinaviske turister, der hygger sig i det ofte gode vejr. Skarven er et populært sted, der både rummer et kulinarisk teater, et værtshus, et bøfhus og Arctandria Sjømat Restaurant, hvor menuen bl.a. står på hval og sæl og klipfisk. Og er det for trivielt, kan man vælge en noget usædvanlig ”sjømat”, nemlig en ”nydelig rett av reinsdyr som er tatt med fiskestang svømmende på vei hjem fra sommerbeite (beite = græsarealer).”
En prøvespisning på fiskerestauranten afslører, at steaken fra vågehvalen er fremragende og tilbehøret ligeså: smørstegt spidskål og rødløg, ærtepuré og rødvinsglace, tyttebærchutney og flødebagte kartofler. Og rensdyret svømmer rundt i en champignonsauce blandt rosenkål, gulerodspuré og grillede kartofler. Glimrende!
Hertil et godt vinvalg af den flinke tjener: Chablis fra William Fèvre med noter af citrus og honning. God vin til begge retter, og med den norske krone nede i omkring kurs 70, tilmed en rimelig pris i forhold til kvalitet.
Er man mere til åndelig føde, kan det fås i Tromsø Domkirke, en nygotisk trækirke, hvor der er gratis korte koncerter kl. 15.00-15.30. En god oplevelse er det fx at høre en ung Stine Maren Steien bruge den fine akustik til at fortolke Carol King og Joni Mitchell og spille egne sange.
Efter sommerkoncerten kan det anbefales at gå på Helmersen i gågaden Store Gata, en atmosfærefyldt vinbar, der også serverer kaffe og chokolade og delikatesser.
Man kan fint bruge flere dage i Tromsø. Især hvis man også er til kunst og kultur.
Der er fri entré i Tromsø Kunstforening, hvor en ung lokal kunstner, Kristin Tårnes, i et essay og med et bjerg af ”rivefjell” – klippestykker, træstykker og andre ting der er i stykker – forklarer, hvorfor byer i det nordlige Norge som Tromsø ikke er blevet så ”presentable.”
Uden autoriteter, der står for ”kvalitet og god smak”, vokser byerne ”over stokk og stein, over bekker og myrstykker,” skriver Tårnes. En pointe man kan konstatere ved selvsyn, når man på bulede og hullede gader og stræder kører forbi fine gamle huse, der ofte står klos op ad moderne og meget anderledes arkitektur.
Her skal det retfærdigvis siges, at vejvæsenet i den arktiske zone er udfordret af ekstremt svingende temperaturer, der kan ødelægge en nyasfalteret vej på få år.
Byplanlæggerne i Tromsø har ikke altid haft en heldig hånd, og går man downtown, kan man studere ”rivefjellet” nærmere. På Strandtorget er æstetikken måske ikke i højsædet, men fantasien blomstrer i en populær, midlertidig legeplads opført med brædder, balloner og sejldug; og på Skarven, hvor folk nyder solen og store fadøl, ser det ikke ud til man bekymrer sig om, hvorvidt byen er æstetisk præsentabel eller ej.
Nordnorsk Kunstmuseum er også aktiv i samfundsdebatten. Her har man fjernet de traditionelle billedkunstneres oliemalerier for at vise, at man skal handle under en pandemi som Covid 19. God brugskunst er løsningen! Den er blevet ugleset og ekskluderet fra kunsthistorien, så nu skal kunsthåndværkets kreativitet være modvægten til ”klimakrise, masseproduksjon og evig økonomisk vekst.”
I ”Skapeværkstedet” kan de besøgende hækle og tegne og male, eller de kan sætte sig ved en drejebænk med symaskine, droppe håndarbejdet og nøjes med kaffe og toast med salat.
Er man ikke til frokost ved en drejebænk med udsigt til symaskiner og hæklende gæster, kan Bardus Bar & Bistro anbefales. Et trendy sted med udsigt til cocktails, god mad og Tromsø bibliotek og byarkiv.
Biblioteket med dets glasfacader og smukke vinger åbner sig mod byen i flere niveauer. Futuristisk og funktionelt. Et besøg værd også for turisten. Ikke kun pga. toiletterne. Udsigten er femstjernet.
Norges arktiske universitetsmuseum (tidligere Tromsø Museum) finder man på sydspidsen af Tromsøya. Museet rummer bl.a. en zoologisk afdeling, der fokuserer på de menneskeskabte ændringer i naturen, og en geologisk afdeling, hvor den taktile gæst jubler over at kunne røre ved glatpoleret fjeld fra Blåmannen og andre nære bjergtoppe, og over at kunne tegne nordlys på himlen over et vintermørkt Tromsø.
Efter en uge i Tromsø er konklusionen klar: Det er i Nordnorge det sner!
Dette er den første af to artikler fra Nordnorge. Den anden kan læses her.
Tekst: Kim Boje
Fotos: Bjørn Sønsteby (dobbeltbillede fra Tromsø Golfklubb 1. og 24. juni 2020) og Kim Boje
Tromsø Golfklubb, https://tromsogolf.com/
Fjellheisen (Tromsø Cable Car), https://fjellheisen.no/
Polaria, https://polaria.no/
Polarmuseet, https://uit.no/tmu/polarmuseet
Skarven, https://skarven.no/
Tromsø Domkirke, http://www.kirken.tromso.no/
Helmersen, https://helmersendelikatesser.no/
Tromsø Kunstforening, http://www.tromsokunstforening.no/
Nordnorsk Kunstmuseum, https://www.nnkm.no/
Bardus Bar & Bistro, https://www.bardus.no/
Norges arktiske universitetsmuseum (tidligere Tromsø Museum), Lars Thørings veg 10, 9006 Tromsø, https://uit.no/tmu
Fly til Tromsø over Oslo. Husk at købe taxfree i transitten i Gardermoen, lufthavnen i Oslo. Er man først i indenrigs er det for sent at vende om.
Signaldalen er omgivet af høje fjelde, hvor Otertinden på 1354 meter er mest iøjnefaldende. Bjerget kaldes også ”Arktis’ Matterhorn”, men tinden har en tvilling, så denne dobbeltpyramide er næsten mere spektakulær end den ikoniske alpetop.
Udflugter fra Tromsø
Dagsudflugter til Kvaløya, Sommerøya og Ersfjordbotn kan varmt anbefales.
Det samme gælder en tur til øen Senja, fx via Signaldalen med en overnatning i Finnsnes (ønsker man at overnatte på Senja, skal der bookes i god tid). Fra Finnsnes er der en meget smuk heldagstur med stop i Hamn, Bergsbotn, Tungeneset, Ersfjord og Mefjordvær, inden man tager færgen til Kvaløya (kom en time før afgang, der kan ikke reserveres) og kører tilbage til Tromsø.
Lofoten, der normalt er overrendt af turister, er 6½ times kørsel fra Tromsø.
I den landlige idyl Berg, blot en halv snes kilometer syd for Tromsø, trækker de lokale i badetøjet og sopper rundt i skærgården, der byder på klipper og små sandstrande og en lavvu, som benyttes af Berg børnehave.
