Belen Mozo lavede hole-in-one på 13. hul under anden runde af LPGA turneringen MCKAYSON New Zealand Women’s Open, hvor der var udloddet en Infinity Q60 bil som præmie.
Hun løb straks hen og kyssede bilen i den tro, at hun ville få nøglerne til den. Hun havde dog overset den væsentlige detalje, at man kun kunne vinde bilen ved en hole-in-one i finalerunderne.
Har aldrig fået en hole-in-one præmie
Det var i øvrigt Belen Mozos femte turnerings hole-in-one i karrieren, men hun har aldrig vundet en præmie for det. Efterfølgende sagde hun, at der var et ur som præmie ved hendes seneste hole-in-one, men det fik hun heller ikke, da en anden havde vundet den før hende.
Belen Mozo førte med ét slag inden finalerunden, som blev færdigspillet mandag med Brooke M Henderson som vinder, mens Mozo blev nr. 5. Nicole Broch Larsen blev bedste dansker på en 8. plads.