PopulærtDP World TourTre danskere i top-10 inden finalerunderne af Qatar Masters

Tre danskere i top-10 inden finalerunderne af Qatar Masters

Nicolai Højgaard mistede førstepladsen, men er fortsat med i toppen af leaderboardet ved Commercial Bank Qatar Masters, hvor han deler 8. pladsen med Jeff Winther og Benjamin Poke inden weekendens finalerunder.

Med -7 i første runde satte Nicolai Højgaard banerekord på den Jose Maria Olazábal designede Education City Golf Club, der blev åbnet i 2019. Det blev dog ganske kortvarigt, at Nicolai Højgaard havde banerekorden, da Alexander Björk gik anden runde i -8, hvilket bragte ham frem til den delt 3. plads.

Fire danskere er med i weekenden

Anden runde gik Nicolai Højgaard i par, så inden finalerunderne deler han 8. pladsen i -7 med Benjamin Poke og Jeff Winther. Poke var rundt i -4, mens Winther gik anden runde i -2.

Søren Kjeldsen gik en fin runde i -2, og samlet -1 var lige akkurat nok til at klare cuttet som nr. 60 i -1.

Rasmus Højgaard må holde fri i weekenden, da han slutter på en 78. plads i par efter en runde i +1, mens Joachim B Hansen med en runde i +3 blev nr. 119 i +5.

Sullivan og Campillo deler føringen

Efter to runder i -5 deler Andy Sulivan og Jorge Campillo føringen i -10 foran Alexander Björk, Marcus Kinhult, Joost Luiten, Romain Langasque og Oliver Fisher i -9.

De tre danskere deler 8. pladsen i -7 med Scott Jamieson, Jack Senior og Darren Fichardt.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Commercial Bank Qatar Masters, leaderboard

Benjamin Poke – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk