ECCO TourTre danskere i kamp for Challenge Tour kort

Tre danskere i kamp for Challenge Tour kort

Vi er i oktober måned og efter 28 turneringer i løbet af 2023, skal Nordic League og ECCO Tour afsluttes – og afgøres. To turneringer resterer, først finalen hos den den svenske pendent til ECCO Tour, More Golf Mastercard Tour, som begynder tirsdag på Links Course ved PGA Sweden National nær Malmø. Turneringen hedder The #1 Tour Final in Golf. Herefter, i næste uge, gælder det Road to Europe Final, på Møn Golf Resort. Det er her vi finder de fem modtagere af en kategori på Challenge Tour 2024, altså oprykning!

Det er nemlig de fem bedste på ranglisten, der bærer navnet Golfbox Road to Europe, der ved sæsonens afslutning får Challenge Tour kortet. Allerede nu ligger det fast, at to af kortene er besat, idet både Björn Åkesson og Charlie Lindh har vundet tre gange i løbet af sæsonen. Tre sejre i samme sæson, giver automatisk et af de fem kort.

Således har de bejlende danske spillere kun tre kort at kæmpe, om i Malmø i denne uge og på Møn i næste uge. Ikke mindst Peter Launer Bæk (billedet), på 6. pladsen og især Alexander George Frances på 5. pladsen står med gode chancer, selvom det kræver solide resultater. Desuden er der mindre end 600 point (euro) der skiller de to på ranglisten, så den ene dansker kan komme til, at holde den anden ude.

De skal dog kigge sig over skuldren, for både islandske Axel Boasson og Oliver Gilberg fra Sverige er ligeledes tæt på og kan med placeringer i top 5 i Malmø, overhale danskerne. Også Morten Toft Hansen har en omend spinkel chance. Det vil formentlig kræve en sejr og en top 10 i de sidste to turneringer. Teoretisk kan flere danskere nå at blande sig, men det kræver sejre i begge de to sidste turneringer. Sidste år var det fem danske spillere der tog de fem kort til Challenge Tour.

Der er €9305 eller det samme antal i point, til vinderen af The #1 Tour Final in Golf og €1447 for en 10. plads.

Banen der spilles på, kan strækkes til 6835 meter men vil sandsynligvis være sat noget kortere op, her i efterårets betingelser. Der er 71 deltagere, blandt dem er 23 danskere.

Turneringen begynder onsdag og afvikles over 54 huller.

Livescoring fra The #1 Tour Final in Golf kan findes her:

https://danish.golf/ecco-tour/livescore/#/competition/3722322/leaderboard

Alexander George Frances – Foto:  ECCO Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk