Rasmus Hjelm Nielsen, Martin Amtkjær og Nicolai Kristensen delte 5. pladsen i Borre Open på den svenske Nordea Tour, som blev vundet af Jarand Ekeland Arnøy fra Norge.
Rasmus Hjelm Nielsen gik én af dagens bedste runder i -6, og de tre danskere sluttede i samlet -13 efter de tre runder på Borre Golfklubb syd for Oslo.
Martin B Ovesen blev nr. 9 i -12, Benjamin Henry Poke og Mark Flindt Haastrup delte 11. pladsen i -11, Simon Gundorph blev nr. 16 i -10, mens Martin Leth Simonsen og Patrick Rasmussen delte 28. pladsen i -7.
Jesper Lerchedahl blev nr. 33 i -6 og Nicolai Tinning, der gik anden runde i -9, blev nr. 39 i -5. Patrick Winther, Mathias Gladbjerg og Philip Ulveman Juel-Berg delte 43. pladsen i -3, mens Jacob Pingel Lauridsen blev nr. 51 i -1.
Arnøy kom bagfra og vandt med to slag
Jarand Ekeland Arnøy gik finalerunden i -5, og vandt i -17 foran amatøren Aksel Kristoffer Olsen i -15. Sidstnævnte førte med to slag inden finalerunden, men måtte nøjes med en 2. plads, da han var rundt i -1.