Det er med stor glæde at Dansk Golf Union kan præsentere et nyt medlem af ”Team ParaGolf”. Ny sponsor og samarbejdspartner er H. Daugaard.
H. Daugaard der er en internationalt orienteret transport- og logistikkoncern, har sagt ja til at støtte de ParaGolf-aktiviteter som Dansk Golf Union og Parasport Danmark i fællesskab organiserer. Med den flotte håndsrækning fra H. Daugaard kan vi fortsætte den positive udvikling vi har været inde i de seneste år.
Det andet medlem af ”Team ParaGolf” er Trackman, som i golfkredse næppe behøver nærmere præsentation. Vort ParaGolf-landshold og træner Jan Frej Pedersen bruger som – så mange andre elitegolfere – Trackman som et værdifuldt træningsredskab og vi er vældigt stolte over at have Trackman som sponsor.
Der er ingen tvivl om, at det vil medvirke til at give det danske Paragolf landshold, og de handicappede golfspillere generelt et ekstra løft.
Med en række sponsorer i ryggen, var det sidste år muligt at opnå det hidtil bedste resultat ved EM i ParaGolf for hold i Portugal. Danmark vandt Nations Cup og delte 4. pladsen med Sverige i kampen om EM-trofæet.
Trupperne til EM i Portugal
I 2018 er den store udfordring det individuelle ParaGolf-EM som spilles den 5. – 8. juni. Her stiller Danmark med 4 herrer og to damer, og vi har podiepotentiale i både dame- og herre-rækken.
Truppen har i sidste weekend været på træningsophold i Himmerland og følgende 6 spillere er udtaget til EM der spilles på Troija-banen i Lissabon.
Damerække: Mette Wegge Lynggaard, Trelleborg GK (forsvarende EM-mester) og Stinna Rode-Jepsen, Sydsjællands GK
Herrerækken: Stefan Mørkholt, Gyttegaard GK (EM vinder 2012), Rene Elley, Nordborg GK, Rasmus Løt, Kalø GK og Mads Hjelm Nielsen, Aalborg GK
Ledere: Træner Jan Frey Pedersen og holdleder Jesper Hviid
Sponsoraterne bidrager desuden til øget eksponering af ParaGolf ude i klubberne – en væsentlig forudsætning for at flere klubber får større interesse for at involvere sig i golf for handicappede.
Desværre er der kun 7 ud af 190 klubber i Danmark der indtil nu har fået tildelt diplom og anerkendelse som ParaGolf Ressourceklub. Der skal derfor ydes et kæmpe arbejde i at udbrede det gode budskab, og med H. Daugaards involvering er det absolut et skridt i den rigtige retning.
Vil du vide mere om ParaGolf?
Spørgsmål og andre henvendelser vedrørende ParaGolf bedes modtages gerne og interesserede kan henvende sig til DGU´s ParaGolf-konsulent Jesper Hviid på jhv@dgu.org eller 4015 7660
Mere info: