European Senior Tour 2017 begyndte sæsonen på en 9-huls bane i Sharjah, der er nabo til Dubai i de Forenede Arabiske Emirater, hvor der var to danske deltagere.
I hver af de tre runder spillede deltagerne således de samme 9 huller to gange. Dog fra forskellige teesteder på par-3 og par-5 hullerne, så længden var ikke helt ens.
Steen Tinning fik en forrygende start da han var ét slag fra førstepladsen på en delt 2. plads i -6 efter første runde. Efter anden runde i -1 var Tinning nr. 4 i -7, hvilket var tre slag efter James Kingston i -10. Med en finalerunde i par sluttede Steen Tinning som delt nr. 8 i -7.
Senior Tour debut til René Larsen
Der var to danske deltagere, da René Larsen også var med i feltet. Det er ikke meget, vi ved om René Larsen bortset fra, at han er medlem af Jumeirah Golf Estates i Dubai. Han kom med i feltet via en kvalifikationsturnering på banen, hvor han blev nr. 2 efter omspil.
Med runder i +3, +6 og +6 sluttede René Larsen blandt de sidste i feltet som nr. 54 i +15, men han er utvivlsomt blevet en stor oplevelse rigere.
Chris Williams vandt efter omspil
Chris Williams og Gary Marks sluttede i -13 efter de tre runder, så de måtte i omspil om sejren. Et omspil som Chris Williams vandt med en par på første omspilshul.
Magnus P Atlevi og James Kingston delte 3. pladsen i -12 foran Roger Chapman i -10 og Paul Broadhurst i -9.
Første turnering på en 9-huls bane
Sharjah Golf & Shooting Club er en 9-huls bane, som man så skal spille to runder på samme dag. Man laver dog forskellige teesteder, så ikke alle hullerne havde samme længde.
Det er aldrig sket tidligere, at man på Europa Touren, Challenge Touren eller Senior Touren spiller en 9-huls bane.