Top-10 på Symetra Tour ranglisten har kvalificeret sig til LPGA heriblandt Nanna Koerstz Madsen, der blev nr. 4 efter tre sejre i sæsonen. Og det i blot 12 turneringer.
Nanna vandt Symetra Classic i slutningen af april og Fuccillo Kia Classic of NY i begyndelsen af juni efterfulgt af Danielle Downey Credit Union Classic i juli.
Nanna havde otte top-10 placeringer i 13 turneringer
Hvor de tre øverste på Symetra Tour ranglisten alle spillede 20 turneringer i sæsonen, så deltog Nanna Koerstz Madsen blot i 13, hvoraf hun blev diskvalificeret i den ene.
Nanna opnåede otte top-10 placeringer, så i imponerende 61,5 % af turneringerne sluttede hun i top-10. Udover de tre sejre havde hun tre 5. pladser, en 7. plads og en 10. plads som de bedste resultater.
Nanna toppede også ranglisten over bedste scoringsgennemsnit på 69,694 slag pr. runde.
Top-3 tjente mere end 100.000 $ i sæsonen
Top-3 tjente mere end 100.000 $ i sæsonen. Sidste år var Madelene Sägstrom med 167.064 og Ally McDonald med 110.359 $ de to første nogensinde som rundede 100.000 $ i en Symetra Tour sæson.
Nedenfor ses top-10 på Symetra Tour 2017 ranglisten, som spiller på LPGA næste år. De 10 kommer fra syv forskellige lande med fire fra USA, mens der er én fra Danmark, Thailand, Australien, Frankrig, Kina og Canada.
Nr. | Navn | Indtjening | Land | Alder |
1 | Benyapa Niphatsophon | 124.492 $ | Thailand | 20 |
2 | Hannah Green | 113.880 $ | Australien | 20 |
3 | Celine Boutier | 112.044 | Frankrig | 23 |
4 | Nanna Koerstz Madsen | 93.115 $ | Danmark | 22 |
5 | Yu Liu, Beijing | 86.110 $ | Kina | 21 |
6 | Erynne Lee | 80.780 $ | USA | 24 |
7 | Lindsey Weaver | 76.755 $ | USA | 24 |
8 | Anne-Catherine Tanguay | 76.663 $ | Canada | 26 |
9 | Emma Talley | 76.556 $ | USA | 23 |
10 | Katelyn Dambaugh | 63.023 $ | USA | 23 |