Otte af de 13 danskere klarede cuttet på DP World Tour Tourskolen, men hvor der var fire danskere i top-25 efter tredje runde, så er der nu kun to danskere i top-25 inden to finalerunder.
Tourskolen spilles over seks runder på Infinitum Golf i Spanien, hvor top-25 og lige får et DP World Tour kort. 156 spillere var med, og efter to runder på Lakes Course (L) og to på Hills Course (H) har top-70 og lige klaret cuttet til to finalerunder på Lakes Course. 78 spillere i -5 eller bedre klarede cuttet, og de som minimum alle sikret et godt Challenge Tour kort.
Tre danskere i top-10, fire i top-25 og ni i top-70
Filippo Celli, der vandt det individuelle EM 2022 foran Rasmus Neergaard-Petersen, fører fortsat og nu i -21 foran Sebastian Friedrichsen i -18 og Jack Davidson i -17.
Jonathan Gøth-Rasmussen er delt nr. 5 i -15, og godt indenfor top-25 som er 30 spillere i -10 eller bedre.
Søren Broholt Lind og Jeppe Kristian Andersen deler 41. pladsen i -8, Hamish Brown er nr. 53 i -6 mens Oliver Hundebøll, Rasmus Neergaard-Petersen og Martin Simonsen deler 61. pladsen i -5.
Cuttet blev som nævnt -5 så Nicolai Kristensen i -3, Morten Ørum Madsen i -1, Peter Launer Bæk og Joachim B Hansen er ude. John Axelsen, der som nr. 118 på Race to Dubai ranglisten kun lige akkurat mistede kortet, trak sig efter anden runde.
Mange DP World Tour vindere i feltet
Der er en række DP World Tour vindere og store profiler i feltet, som enten nu eller tidligere har mistet deres kort.
Af udvalgte placeringer kan nævnes Kristoffer Broberg og Tom Lewis som nr. 17 i -12, efter Tom Lewis gik en 61’er (-10) i fjerde runde. John Catlin er nr. 23 i -10, Gregory Bourdy, Renato Paratore og Kiradech Aphibarnrat nr. 31 i -9, Darren Fichardt nr. 41 i -8, Marc Warren nr. 53 i -6 mens Alexander Levy og Thomas Aiken er nr. 61 i -5.
Joakim Lagergren i -3, Alvaro Quiros og Jeunghun Wang i -1, Gregory Havret i +1, Oliver Fisher i +5 og David Howell i +7 missede cuttet, mens Gonzalo Fdez-Castaño trak sig efter 9 huller af fjerde runde.