Kenya bliver vært for to Europa Tour turneringer i år, da Kenya Savannah Classic er blevet tilføjet til at blive spillet fra den 23. – 26. marts. Sideløbende med WGC – Dell Technologies Match Play i USA.
Ugen før, fra den 18. – 21. marts, spilles Magical Kenya Open, og begge bliver på Karen Country Club, der er opkaldt efter Karen Blixen. Begge turneringer bliver med en præmiesum på 1 mio. €.
Værtsbanen Karen CC ligger nær Nairoba. En stor del af banen er anlagt på den tidligere kaffeplantage, som Karen Blixen ejede og drev. Hun boede i Afrika fra 1914 – 1931, mens golfklubben blev grundlagt i 1937.
Kenya Open blev aflyst to gange i 2020
Guido Migliozzi vandt Magical Kenya Open 2019, hvor turneringen for første gang var tællende til Europa Touren. Som følge af COVID-19 pandemien blev den aflyst i 2020. Man fandt en ny dato i november, så den skulle spilles sideløbende med Masters, men det måtte man også opgive.
Kenya Open blev spillet første gang i 1967, og fra 1991 – 2018 var det en Challenge Tour turnering.