PopulærtDP World TourTo danskere i top-10 da Adrian Meronk vandt Andalucia Masters

To danskere i top-10 da Adrian Meronk vandt Andalucia Masters

Adrian Meronk vandt sin fjerde DP World Tour sejr i Estrella Damm N.A. Andalucia Masters, hvor Jeff Winther var på en delt førsteplads inden finalerunden, men han blev nr. 6. Se højdepunkter fra Meronks finalerunde i videoen ovenfor. For Thomas Bjørn var det hans sidste DP World Tour turnering som medlem, da han ikke har en kategori i 2024.

To danskere sluttede i top-10 på Real Club de Golf Sotogrande. Jeff Winther var på en delt førsteplads efter tredje runde, men efter en runde i +2 faldt han tilbage til en 6. plads i -12.

Thorbjørn Olesen begyndte dagen på en 10. plads, og efter en runde i -2 sluttede han som delt nr. 9 i -10. Rasmus Højgaard blev nr. 26 i -7 efter en runde i -1, Marcus Helligkilde nr. 39 i -5 efter en runde i +2, Thomas Bjørn nr. 46 i -3 efter en runde i par og Martin Simonsen nr. 59 i par efter en runde i +2.

Jeff Winther – Foto: golfsupport.nl

Søren Kjeldsen, Oliver Hundebøll og Niklas Nørgaard missede cuttet.

Thomas Bjørns sidste turnering

For 52-årige Thomas Bjørn var det den sidste DP World Tour turnering som medlem, da hans Legends kategori udløber i år. Han indstiller ikke karrieren, og vil gerne spille nogle DP World Tour turneringer, men han er afhængig af invitationer. Han kunne deltage i Tourskolen, men det har han ingen planer om. Mere følger i en senere artikel.

Thomas Bjørn – Foto: golfsupport.nl
Adrian Meronk vandt for fjerde gang

30-årige Meronk begyndte dagen på en 5. plads, og med én af dagens bedste runder i -6 vandt han i -16 foran Matti Schmid i -15 og Richard Mansell i -14. Louis De Jager og Chase Hanna delte 4. pladsen i -13.

Amerikanske Wyndham Clark, der er nr. 10 på verdensranglisten, blev nr. 56 i -1.

Det var som nævnt 30-årige Adrian Meronks fjerde sejr på DP World Tour, og de er alle vundet de seneste knap 16 måneder. Først Horizon Irish Open 2022 og så ISPS Handa Australian Open samt DS Automobiles Italian Open på Ryder Cup banen Marco Simone. Men selvom Meronk vandt på Ryder Cup banen i maj og havde tre sejre på godt et år, så var det ikke nok til, at han fik et wild card til Ryder Cup. Noget vi mener der både svækker og gør grin med DP World Tour.

Estrella Damm N.A. Andalucia Masters, resultat

Adrian Meronk efter sejren i Estrella Damm N.A. Andalucia Masters 2023 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk