PopulærtLPGATo danskere i den 76. udgave af US Women's Open

To danskere i den 76. udgave af US Women’s Open

Nanna Koerstz Madsen og Emily K Pedersen er med i den 76. udgave af US Women’s Open, der spilles på The Olympic Club i San Francisco. V Sport Golf og Viaplay sender direkte fra torsdag til søndag. Se kort optakt i den stemningsfulde video ovenfor.

Begge danskere er kvalificeret via deres placering i top-75 på verdensranglisten den 14. april.

Nanna Koerstz Madsen deltager i US Women’s Open for fjerde gang. Hun blev nr. 16 da Jeongeun Lee6 vandt i 2019, mens hun missede cuttet i 2017 og igen i 2020, da sydkoreanske A Lim Kim vandt den udsatte turnering, som blev spillet i december.

Emily K Pedersen er med for tredje gang, og hun blev nr. 41 i 2018, mens hun missede cuttet i 2020.

Præmiesum på 5,5 mio. $

Som de seneste år spilles om 5,5 mio. $, hvilket gør det til årets største turnering. Vinderen får 1 mio. $.

Nanna Koerstz Madsen på en træningsrunde op til US Women’s Open 2021 – Foto: USGA / Darren Carroll
Vært for Ryder Cup 2033

The Olympic Club har været vært for flere store turneringer heriblandt herrernes US Open fem gange og senest i 2012, hvor Webb Simpson vandt. Banen var også vært for PGA Tourens sæsonfinale, Tour Championship, i 1993 og 1994.

I 2028 skal Olympic Club være vært for US PGA Championship, og i 2033 skal Ryder Cup spilles på banen.

Emily K Pedersen på en træningsrunde op til US Women’s Open 2021 – Foto: USGA / Kathryn Riley

V Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

US Women’s Open, leaderboard
– alternativ på lpga.com

Årets anden af fem LPGA majors

US Women’s Open er årets anden major. Patty Tavatanakit vandt den første, ANA Inspiration, i april hvor Nanna Koerstz Madsen blev nr. 3.

Der er to majors i juni, for udover US Women’s Open spilles KPMG Women’s PGA Championship fra den 24. – 27. juni, mens The Amundi Evian Championship er fra den 22. – 25. juli og AIG Women’s Open fra den 19. – 22. august.

Mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. LPGA er den førende tour, så der tages oftest udgangspunkt i deres fem majors, men af dem tæller kun Amundi Evian Championship og AIG Women’s Open til LET.

Skilt ved klubhuset under US Women’s Open 2021 – Foto: USGA / Robert Beck

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk