PopulærtDP World TourTo af de mest anderledes turneringer er ikke på programmet i 2020

To af de mest anderledes turneringer er ikke på programmet i 2020

Europa Touren og ikke mindst direktøren Keith Pelley taler meget om, at Europa Touren er innovativ med nye formater. To af de turneringer der har adskilt sig mest fra det traditionelle 72 hullers slagspil er dog ikke på den offentliggjorte turneringskalender for 2020.

ISPS Handa World Super 6 Perth, der i februar blev vundet af Ryan Fox, og Thomas Pieters‛ Belgian Knockout, der i juni blev vundet af Guido Migliozzi ser således ikke ud til at fortsætte i 2020. Om de bliver tilføjet senere ved vi ikke.

I ISPS Handa World Super 6 Perth spillede man tre runder slagspil inden de 24 bedste spillede fem runders hulspilsmatcher over 6 huller om søndagen.

Ved Belgian Knockout spillede man to runder slagspil inden de 64 bedste gik videre til weekenden, hvor det hele blev afgjort over 9 hullers slagspilsmatcher.

Den svenske turneringen bliver en mixed turnering

Der er også nyskabelser, som den nyligt offentliggjorte Scandinavian Mixed Hosted by Henrik and Annika der bliver en mixed turnering med 78 herrer fra Europa Touren og 78 damer fra Ladies European Tour. De spiller samme turnering om samme præmiesum og trofæ.

Der er enkelte ledige uger i 2020

På det offentliggjorte turneringsprogram for 2020 sæsonen er der enkelte ledige uger uden en turnering. Heriblandt den 13. – 16. februar, hvor ISPS Handa World Super 6 Perth blev spillet i 2019.

Der er heller ingen turneringer den 2. – 5. april, hvilket er ugen inden Masters, samt den 13. – 16. august.

Den 6. – 9. august er reserveret til en turnering i Storbritannien, som Europa Touren siger er bekræftet, men først offentliggøres senere.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk