PopulærtDP World TourTitelsponsor til den anden turnering i Europa Tourens UK Swing

Titelsponsor til den anden turnering i Europa Tourens UK Swing

Hero MotoCorp, der er verdens største producent af motorcykler og scootere, er blevet titelsponsor for den anden turnering i Europa Tourens UK Swing, som skifter navn fra English Open til Hero Open.

Efter to mindre turneringer i Østrig genoptager Europa Touren for alvor sæsonen med Betfred British Masters hosted by Lee Westwood fra onsdag den 22. juli. Der er seks turneringer i UK Swing, og i første omgang var det kun British Masters, som havde en titelsponsor. De øvrige er primært arrangeret og finansieret af Europa Touren selv, og der spilles uden tilskuere.

Hero Open spilles på Marriott Forest of Arden i Birmingham, England fra den 30. juli – 2. august.

Er sponsor for Hero Challenge

Ved årsskiftet annoncerede Europa Touren og Hero MotoCorp, at man havde forlænget og udvidet aftalen om de farverige og festlige Hero Challenge opvisningsturneringer, så der fra 2020 – 22 skal være fem årlige turneringer.

Efter ændringer i turneringskalenderen og aflyste turneringer som følge af COVID-19, så kan de planlagte Hero Challenge ikke gennemføres som planlagt. Hero udvider derfor samarbejdet i England, hvor man i længere tid har været sponsor ved British Masters, og nu bliver titelsponsor ugen efter.

20.000 £ for hold-in-one ved British Masters

Hero MotoCorp støtter også Europa Tourens “Golf for Good” velgørenheds initiativ ved at udlodde 20.000 £ til den første hole-in-one under Betfred British Masters.

Halvdelen gives til den professionelle og den anden halvdel til Sir Graham Wylie Foundation, som er den officielle velgørenhedsorganisation, som støttes under Betfred British Masters.

Hero MotoCorp har gennem de seneste 19 år i træk produceret flere motorcykler og scootere end noget andet firma i verden. Intet mindre end 95 mio. kan det indiske firma solgt over hele verden.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk