Legends TourTinning var ét slag fra cuttet i The Senior Open

Tinning var ét slag fra cuttet i The Senior Open

Steen Tinning spillede sig op i anden runde af The Senior Open spilles på Carnoustie, men desværre var det akkurat ikke nok til at klare cuttet.

Efter første runde i +5 var Steen Tinning nr. 103. Anden runde gik han i par efter to birdies og to bogeys, hvilket gav 31 pladsers fremgang til en 72. plads i +5. Desværre var det ét slag fra cutgrænsen.

Idoki og Durant fører foran Parnevik
Kohki Idoki og Joe Durant deler føringen i -7 foran Olin Browne, Jesper Parnevik, Peter Fowler, Tom Byron og Carlos Franco i -6.

Parnevik kan sikre et svenske hattrick i Skotland, hvor Alex Noren vandt Aberdeen Asset Management Scottish Open og Henrik Stenson vandt The Open.

Mark O’Meara er på en 8. plads i -5, Miguel Angel Jiménez er nr. 11 i -4, Bernhard Langer er nr. 18 i -2, John Daly nr. 39 i +1 og Tom Watson nr. 44 i +2.

Monty missede cuttet
Colin Montgomerie missede cuttet som nr. 72 i +5 efter en runde i +1. I sidste uge klarede han cuttet i The Open, hvor han dog sluttede blandt de sidste på en 78. plads

Todd Hamilton i +6 og Lee Janzen i +8 var også blandt de spillere, som må holde turneringsfri i weekenden.

 

Van de Velde fik lidt revanche
For 17 år siden førte Jean Van de Velde med tre slag inden sidste hul af The Open 1999 på Carnoustie. I et berømt og berygtet kollaps lavede han en tredobbelt bogey på hullet, og tabte siden omspil til Paul Lawrie (Justin Leonard var også med i omspillet).

Han har ikke spillet megen golf de seneste år, men i maj fyldte Jean Van de Velde 50 år, så nu kan han være med i The Senior Open.

I første runde lavede han en dobbeltbogey på 18. hul, og efter en runde i +11 var han blandt de sidste i feltet. Han gik anden runde i +2 efter bl.a. en par på 18. hul, men som nr. 127 i +13 var han langt fra at klare cuttet.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Senior Open Championship presented by Rolex, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Genesis Invitational flyttes væk fra Riviera i brandhærgede Los Angeles

PGA Tour turneringen Genesis Invitational skulle spilles på Riviera Country Club i Los Angeles fra den 13. - 16. februar, men rykkes nu væk...

Challenge Touren skifter navn til HotelPlanner Tour

Challenge Touren har fået en titelsponsor, så den fremover hedder HotelPlanner Tour. HotelPlanner blev grundlagt i 2003, og er en førende formidler af hoteller over...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk