Der blev spillet masser af god golf under første runde af The Scandinavian 2-Day Challenge præsenteret af DANSK ARBEJDSSKADE AGENTUR på The Scandinavian Old Course. Efter de 18 huller deles føringen af Nicolai Tinning og Oliver Hundebøll Jørgensen, der begge kom ind med 13 point.
Turneringen afvikles med som modificeret stableford, hvor birdies og eagles belønnes mere end hvad bogeys koster. Hundebøll havde en stille start på sin runde med otte pars, men på de sidste 10 huller noterede han fire birdies og en eagle. De sidste fire huller gav ham 11 af hans 13 point. Omvendt så fik Tinning hele otte birdies på vej mod sim første runde score.
Lige efter de to ligger Marcus Helligkilde, og yderligere et slag efter kommer Lasse Jensen, Niklas Nørgaard Møller og Martin Ovesen. Selv spillere der kommer længere nedefra i stillingen kan sagtens nå at vinde og få del i præmiesummen på i alt 180.000 kroner i morgen. Det sås tydeligt i dag, hvordan eagles til fem point vendte op og ned på stillingen.
Winther vandt Shoot-Out
Efter dagens runde var alle 22 pro’er med i en Shoot-Out fra terrassen på The Scandinavian, hvor spillerne slog efter 18. green. 86 meter var længden, og her var Jeff Winther bedst. Europatourspilleren slog sin wedge ind til bare 86 centimeter, og vandt de 35.000 kroner, der var på højkant i One Shot – Winner Takes All formatet.
I morgen skal der spilles på New Course, og både de professionelle og amatørholdene tager.
Anden runde spilles med gunstart med start tirsdag kl. 9.15.
The Scandinavian 2- Day Challenge, leaderboard
I alt er der 22 hold med i The Scandinavian 2-Day Challenge præsenteret af
DANSK ARBEJDSSKADE AGENTUR. Hvert hold består af en pro og to amatører, og der spilles på begge baner på The Scandinavian. Mandag på Old Course, mens New Course er vært tirsdag.
I løbet af september sendes der et fyldigt sammendrag fra dagen på V Sport Golf.