Jack Nicklaus egen turnering ‘The Memorial’ er igen fyldt med sportens største stjerner. Tiger Woods er det helt store navn på Muirfield Village.
Jack Nicklaus er vært i denne uge hjemme i Ohio og det med et forrygende felt af spillere til start. Syv af verdens ti bedste er med, deriblandt nummer fem, den femdobbelte vinder af turneringen Tiger Woods. Han har selskab af bl.a. Justin Rose, Rory McIlroy og Bryson DeChambeau.
Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer. GOLFTV er den nye streamingtjeneste, som giver adgang til live og on-demand dækning af PGA TOUR via computer, mobil, tablet og Chromecast.
The Memorial er spillet siden 1976 og har sammen med Arnold Palmer Invitational en særlig status på PGA TOUR. Det kan ses på opbakningen fra spillerne, hvor der ud over verdens top 10 spillere er hele 22 af de 30 bedste på FedEx-ranglisten til start.
Det stærke felt kan også aflæses i de tv-bolde eller Featured Groups, som er sammensat til de to første runder. Tiger Woods spiller sammen med Justin Rose og den forsvarende mester Bryson DeChambeau. Phil Mickelson spiller sammen med Rickie Fowler og Matt Kuchar, mens Rory McIlroy, Jordan Spieth og Justin Thomas spiller sammen de første dage.
Thorbjørn OIesen har desværre meldt fra til turneringen. Forleden sagde han dog GOLFTV, at Memorial er en af hans absolutte favoritturneringer i USA:
– Personligt er det nok den bedste bane jeg har spillet. Den er helt på niveau med Augusta National og Jack (Nicklaus red.) laver altid et godt setup, så det er en rigtig fed turnering med et super stærkt felt.
Sidste år vandt Bryson DeChambeau efter omspil med Kyle Stanley og Byeong Hun An.
GOLFTV med massiv dækning fra The Memorial
GOLFTV sender mere end 40 timer fra The Memorial, og dækningen om aftenen med dansk kommentator er udvidet, så der i alt er 19 timer med dansk kommentator. Jesper Knudsen har Andreas Hartø med torsdag/fredag, mens Søren Hansen kommenterer i weekenden.
The Memorial kan følges på GOLFTV og Eurosport 2:
- Torsdag den 30.5.: 20.30 – 00.30 (Featured Group-dækning fra 13.15)
- Fredag den 31.5.: 20.30 – 00.30 (Featured Group-dækning fra 13.15)
- Lørdag den 1.6.: 18.30 – 00.00 (Kun på GOLFTV: Featured Group-dækning fra 14.30)
- Søndag den 26.5.: 18.30 – 00.00 (Kun på GOLFTV: Featured Group-dækning fra 14.30)
Jesper Knudsen, Andreas Hartø og Søren Hansen kommenterer.
GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer med sportens største stjerner.
GOLFTV kan ses fra 49.-/md. og lige nu tilbydes golf fans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV
Kort om Discovery Networks Danmark
Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Europa League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.
Kort om GOLFTV
GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.