I fredags meldte Tiger Woods sig klar til Genesis Invitational, selvom hans mor Kultilda døde tre dage tidligere. Nu har Tiger dog meldt afbud til turneringen, som begynder på torsdag den 13. februar med Rasmus Højgaard i feltet.
Tiger havde et meget tæt forhold til sin 80-årige, så for nogle var det lidt overraskende, at han allerede var klar til et comeback på golfbanen. Hans første tællende PGA Tour turnering siden The Open 2024. Og Tiger blev ikke klar, så nu har han meldt afbud.
Tiger skriver på X, at han havde planlagt at spille i denne uge, men at han ikke er klar. Han gjorde sit bedste for at blive klar, da det ville være hans mors ønske at han spillede, men han bearbejder stadig tabet. Tiger er vært for Genesis Invitational, og skriver at han håber at komme forbi Torrey Pines senere på uge. Hele hans besked kan læses nederst i denne artikel.
Genesis Invitational er flyttet til Torrey Pines fra Riviera i år, grundet de massive naturbrande i Los Angeles. Tiger har vundet otte pro-turneringer og en stor amatørturnering på Torrey Pines.
Tiger Woods erstattes i feltet af Jake Knapp.
Rasmus Højgaard er med – cut efter to runder
Rasmus Højgaard er eneste dansker i feltet og kvalificeret via Race to Dubai 2024 ranglisten, hvor han med en 2. plads efter McIlroy var den bedste der ikke i forvejen havde et PGA Tour kort.
Modsat de fleste Signature Events, så er det cut efter anden runde, så kun top-50 og lige samt alle indenfor 10 slag af den førende klarer cuttet. Der er 72 spillere i feltet, som spiller om 20 mio. $ med 4 mio. $ og 700 FedExCup point til vinderen.
Max & Eurosport 2 sender finalerunden direkte søndag aften. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
Genesis Invitational, felt/leaderboard
I planned to tee it up this week, but I’m just not ready. I did my best to prepare, knowing it’s what my Mom would have wanted, but I’m still processing her loss.
Thanks to everyone who has reached out. I hope to be at Torrey later in the week and appreciate the continued… pic.twitter.com/HP45Tla3QQ
— Tiger Woods (@TigerWoods) February 10, 2025