PopulærtPGA TourTiger Woods har samlet verdens 11 bedste ved Genesis Invitational

Tiger Woods har samlet verdens 11 bedste ved Genesis Invitational

Det er et historisk stærkt felt som værten Tiger Woods har samlet ved Genesis Invitational på Riviera Country Club i år, hvor verdens 11 bedste alle er til start, og 16 af verdens top 20 er med. Det betyder at vi igen i denne uge kan se frem til en forrygende turnering på PGA TOUR.

Hele turneringen kan ses på discovery+ med danske kommentatorer.

Når Tiger Woods inviterer, så kommer man. Det må være holdningen hos de bedste golfspillere i verden, for det er kun skader, der holder et par af spillerne ude af turneringen. The Genesis Invitational på den ikoniske Riviera Country Club i Los Angeles har samlet verdens 11 bedste spillere, og det er første gang at alle verdens 10 bedste er samlet til turneringen.

Sidste år blev Genesis Invitational forfremmet, og har nu samme status som Arnold Palmer Invitational og The Memorial, og det betyder, at feltet er begrænset, flere FedEx Cup point til vinderen og hele tre års medlemskab af touren modsat normalt to. Det er er også med til at løfte turneringens status, og få de allerbedste til at komme.

Sidste år vandt Max Homa, og den populære amerikaner kan sagtens spille med om sejren igen i år, men favoritterne står nærmest i kø i denne uge. Efter sejren i søndags er Scottie Scheffler rykket ind i top 10 i verden, og efter han endelig fik prikket hul på sejrsbylden, så bliver han spændende at følge. Scheffler slog Cantlay i omspillet, og netop Cantlay er ikke slutte uden for top 10 i denne sæson, og har gode resulater fra Riviera tidligere, så mon ikke han igen i denne uge er med fremme.

Ud over de mange topspillere fra USA, er der en lang række prominente europæere til start. Viktor Hovland er som verdensfirer selvskrevet, men hold også øje med Thomas Pieters, der har fået en invitation. Pieters har vundet to af sine seneste fem turneringer, og kommer til en bane, hvor han sluttede på andenpladsen for fem år siden, så med den form belgieren har, kan han måske være på vej tilbage til PGA TOUR.

Der sendes op mod 40 timers direkte golf fra Genesis Invitational, og inden hovedudsendelsen med dansk kommentator begynder hver dag er der hele fire forskellige feeds, man kan følge på discovery+, så golffans kan se med fra første til sidste slag.

Genesis Invitational kan følges på discovery+
  • Torsdag den 17.2.: 22.00 – 02.00 (Featured Group dækning fra 15.15)
  • Fredag den 18.2.: 22.00 – 02.00 (Featured Group dækning fra 15.15)
  • Lørdag den 19.2.: 19.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 18.00)
  • Søndag den 20.2.: 19.00 – 00.30 (Featured Group dækning fra 17.30)

Jesper Knudsen og Søren Hansen kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk