PopulærtDP World TourNu er Tiger udenfor top-1000 på verdensranglisten

Nu er Tiger udenfor top-1000 på verdensranglisten

Det er ikke noget der kommer som den helt store overraskelse, men det er alligevel noget af en milepæl, at den tidligere så suveræne verdensetter Tiger Woods nu er udenfor top-1000 på verdensranglisten. Han er nr. 1.005 i denne uge.

Rykkede direkte ind som nr. 730

Det er første gang i karrieren, at 41-årige Tiger er udenfor top-1000. Da han tjente sine første point til verdensranglisten som amatør i 1994 rykkede han direkte ind som nr. 730.

Da han to år senere blev professionel i 1996 var han fremme som nr. 434.

Syv turneringer de seneste to år

De seneste to år har Tiger blot spillet syv turneringer. På verdensranglisten dividerer man minimum 40 turneringer, så en skadesplaget spiller som Tiger straffes så at sige. Ellers kunne man også blive nr. 1, hvis man vandt sin første turnering.

Med de, relativ få, point Tiger har optjent de seneste to år, ville han være fremme omkring i top-350, hvis man kun dividerede med 7 spillede turneringer.

Tiger har været nr. 1 i 683 uger

Med hele 683 uger (mere end 13 år!) som verdens bedste har Tiger Woods haft den position mere end dobbelt så længe som Greg Norman, der med 331 har næstflest uger på førstepladsen.

Tiger har også rekorderne for flest uger i træk som verdens bedste. Han var verdens bedste i 281 uger fra 2005 til 2010 og 264 uger i træk fra 1999 til 2004. Greg Norman nåede op på 96 uger i træk fra 1995 til 1997.

Tiger er ude resten af sæsonen

I april gennemgik 41-årige Tiger sin fjerde rygoperation, hvilket formentlig holder ham ude resten af denne sæson. Det forventes, at Tiger tidligst kan spille turneringer i slutningen af oktober.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk