TGL, en liga med indendørs golf for nogle af verdens bedste (på PGA Tour), var planlagt til at begynde den 9. januar 2024, men nu udskydes starten et år til 2025!
Det skyldes et strømsvigt og deraf følgende skader på konstruktionen af den air-dome, hvor man skulle spille (bygning hvor taget bæres af luft, som et stort telt, red.).
Ingen personer er kommet til skade, men man er tydeligvis ikke overbevist om, at man kan nå at blive klar til at spille i januar.
Der skulle spilles i SoFi Center i Palm Beach Gardens, Florida, med plads til 1.600 tilskuere, men efter uheldet er TGL og interessenterne blevet enige om at vente et år.
– Jeg tror på TGL, og som det har udviklet sig det seneste år er jeg blevet endnu mere begejstret for hvad det kan udvikle sig til for fans over hele verden, siger Tiger Woods i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Selvom vi nu er tvunget til at lave justeringer til tidsplanen, så er jeg sikker på at konceptet bliver til noget med de fantastiske spillere, som har tilsluttet sig.
Spilles på Full Swing simulator og green
TGL er simulator-golf spillet med specialudviklet Full Swing teknologi, hvor man ikke kun slår ind i en skærm, da der bl.a. også skulle anlægges et kæmpe green område. Full Swing, der er en konkurrent til danske Trackman, er gennem flere år blevet brugt af bl.a. Tiger Woods og Jon Rahm både ved turneringer og derhjemme, hvor de har en Full Swing simulator.
Udover launch monitor og simulatorgolf til store skærme laver Full Swing også en indendørs putting green, hvor man kan ændre hældningerne.
De første TGL turneringer skulle spilles på tirsdage om aftenen, og derefter mandag aften, så det som tv-sport ikke var i direkte konflikt med andre store sportsgrene og PGA Tour. Det er dog ikke PGA Tour der arrangerer TGL, men derimod et privat firma, som Tiger og McIlroys ejer en stor del af.
Lidt mere om formatet
Da det nu udskydes vil vi ikke gå så meget ind i formatet, men der skulle spilles forskellige anderledes golf formater på en ca. 97 x 50 yards stor indendørs bane (89 x 46 meter).
Lange slag slås fra rigtig græs til en ca. 14 x 20 meter stor skærm, og når der så skulle laves indspil og puttes er det til en green, som er større en fire basketball baner.
TGL grundlagt af Tiger, McIlroy og Mike McCarley
TGL arrangeres kommercielt af firmaet TMRW (Tomorrow, red.) der blev grundlagt af Tiger Woods, Rory McIlroy og den tidligere NBC Sports Group chef Mike McCarley. Sidstnævnte har bl.a. været chef for Golf Channel samt NFL og OL på NBC.
Seks hold med nogle af de bedste PGA Tour spillere
TGL skulle tiltrække et yngre publikum med hold der har navngivet efter amerikanske byer og ejet af investorer som vi kender det fra andre sportsgrene og også fra LIV Golf. Men med Tiger og McIlroy er PGA Tour også involveret, så det tilpasses PGA Tour programmet, og spillerne fik lov til at spille TGL.
Da det nu er udskudt vil vi ikke gå så meget ind i formatet, men der skulle være 6 hold med fire spillere. Tre deltager i matcherne, så én sidder over.
Formatet adskiller sig selvsagt meget fra LIV Golf, men der er også ligheder. Og det er et koncept hvor PGA Tour spillerne kan tjene endnu flere penge, så LIV Golf bliver mindre attraktivt for dem.
Med ejere/investorer af holdene, så kunne man under en præsentation blive forvirret om der tales om LIV Golf eller TGL. Men hvor LIV Golf er ugleset af mange, så har modtagelsen af TGL generelt været positiv.
Fenway Sports Group, der bl.a. ejer fodboldklubben Liverpool, Boston Red Sox og Pittsburgh Penguins er f.eks. storaktionær i McIlroys Boston hold. Flere forretningsmænd og tidligere eller nuværende sportsfolk har også ejerskab heriblandt Lewis Hamilton samt Venus og Serena Williams.
En række af verdens bedste (PGA Tour spillere) havde takket ja til at deltage. Nogle nåede at komme på et hold, mens der var lavet aftaler med følgende spillere om at deltage inden de var kommet på et hold:
Rickie Fowler, Matt Fitzpatrick, Justin Rose, Xander Schauffele, Max Homa, Tommy Fleetwood, Shan Lowry, Tom Kim, Cameron Young, Patrick Cantlay, Wyndham Clark, Min Woo Lee og Kevin Kisner
De seks hold, hvor spillerne ovenfor så skulle på, men som ikke kommer til at spille i 2024 er:
Atlanta Drive GC
Justin Thomas
Patrick Cantlay
Billy Horschel
Lucas Glover
Boston Common Golf
Rory McIlroy
Adam Scott
Tyrrell Hatton
Keegan Bradley
Jupiter Links GC
Tiger Woods
LAGC
Collin Morikawa
Sahith Theegala
New York
–
San Francisco
–