PopulærtPGA TourTiger har vundet ni gange på Torrey Pines

Tiger har vundet ni gange på Torrey Pines

Tiger Woods spiller sin første turnering i år, når han i denne uge deltager i Farmers Insurance Open på Torrey Pines. En turnering han har vundet hele syv gange i karrieren og senest i 2013.

Tiger gik første runde på South Course i par, hvilket rækker til en 84. plads. I anden runde skal han spille den lidt lettere North Course, hvor han skal have en god runde for at klare cuttet til finalerunderne på South Course.

Efter et succesfuldt comeback i Hero World Challenge håber Tiger at kunne spille en fuld sæson i 2018. Foreløbigt har han sat navn på de første to turneringer, som udover Farmers Insurance Open er Genesis Open på Riviera Country Club fra den 15. – 18. februar.

Ni sejre på Torrey Pines

Udover de syv sejre i Farmers Insurance Open var det også på Torrey Pines, at Tiger vandt US Open 2008, som er den seneste af hans 14 major sejre.

Allerede før han blev professionel, vandt Tiger også på Torrey Pines. Som 15-årig vandt han Junior World Championship 1991 i aldersgruppen 15 – 17 år, hvilket således var hans første af ni sejre på Torrey Pines.

Tigers første seks sejre i Farmers Insurance Open – i 1999, 2003, 2005, 2006, 2007 og 2008 – var da turneringen hed Buick Invitational inden den skiftede navn til Farmers Insurance Open i 2010.

C More Golf sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Farmers Insurance Open, leaderboard

Tiger Woods efter sejren i US Open 2008
Var skadet da han vandt US Open

Da Tiger vandt US Open 2008 var han tydeligt plaget af smerter, men han vandt alligevel efter et meget langt omspil. Tiger og Rocco Mediate var lige efter både 72 og 90 huller, inden Tiger vandt med en par på det 91. hul.

Et par måneder inden US Open 2008 sejren var Tiger blevet opereret i venstre knæ. Først to dage efter sejren afslørede Tiger, at han i 10 måneder havde spillet med et revet korsbånd i venstre knæ. To uger inden US Open havde han pådraget sig et dobbelt træthedsbrud i venstre skinneben, så lægerne havde frarådet ham at spille US Open. Men Tiger ville spille US Open på Torrey Pines og vandt! Efterfølgende gennemgik han endnu en operation, hvilket gav ham en otte måneders skadespause. Siden har han ikke vundet en major.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk