PopulærtPGA TourTiger har trukket sig fra Arnold Palmer Invitational med ondt i nakken

Tiger har trukket sig fra Arnold Palmer Invitational med ondt i nakken

Tiger Woods skulle have spillet Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard i denne uge, men har trukket sig med ondt i nakken. Thorbjørn Olesen er med i turneringen på Bay Hill for tredje gang.

Tiger offentliggjorde sit afbud på Twitter mandag, som det kan læses nederst i denne artikel. Tiger skriver, at han har fået behandling af nakken, men ikke er klar til at spille. Han nedtoner skaden, og håber at blive klar til Players Championship i næste uge.

Det er første gang siden Tiger gjorde comeback i december 2017, at han har trukket sig fra en turnering med en skade. Tiger havde et flot 2018, der kulminerede med en sejr i Tour Championship.

Tiger har spillet tre turneringer i år med en 20. plads i Farmers Insurance Open, en 15. plads i Genesis Open og en 10. plads i WGC – Mexico Championship. Han er nr. 12 på verdensranglisten i denne uge.

Thorbjørn er med på Bay Hill, hvor han blev nr. 7 i 2013 

Selvom Tiger har meldt afbud, så er der et meget stærkt felt i Arnold Palmer Invitational, hvor Thorbjørn Olesen er blandt deltagerne. Thorbjørn Olesen er med på Bay Hill for tredje gang, da han missede cuttet i 2017 og blev nr. 7 i 2013.

De første to runder sendes direkte på Eurosport 2, mens alle fire dage sendes direkte på streamingtjenesten GOLFTV. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tiger har vundet turneringen på Bay Hill otte gange

Tiger Woods har vundet Arnold Palmer Invitational på Bay Hill hele otte gange i 2000, 2001, 2002, 2003, 2008, 2009, 2012 og 2013.

Sidste år blev Tiger nr. 5, da Rory McIlroy vandt Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, hvor Tiger var med for første gang siden 2013.

Tiger Woods og Arnold Palmer efter Tiger vandt Arnold Palmer Invitational presented by MasterCard 2013 – Foto: golfsupport.nl

Arnold Palmer var én af golfsportens største navne, der blev en legende og et ikon. Han blev professionel i 1954 og vandt 62 PGA Tour turneringer i karrieren heriblandt syv majors. Hans første PGA Tour sejr var i 1955, mens han vandt Masters 1958 som sin første major og Masters 1964 som den sidste. Hans sidste PGA Tour sejr var i 1973. Frem til Masters 2004 spillede han mindst én PGA Tour turnering om året i hele 52 år.

I 1974 købte han Bay Hill Club and Lodge, der er vært for Arnold Palmer Invitational presented by MasterCard. Han elskede banen, som dog ikke er blandt de mere end 200 baner over hele verden, som er designet af Arnold Palmer Design Company. Hans firma har dog stået for re-design banen.

Arnold Palmer døde som 87-årig i 2016. Læs mere om Arnold Palmer i vores nekrolog her på 19hul.dk.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk